Holstebro Kommune

Showdown for handicappede

subpage-img

Showdown er et boldspil for blinde, men det spilles også af en del normaltseende. Dermed er showdown en af de få idrætsgrene som bygger bro mellem handicappede og ikke-handicappede.

Der spilles på et aflangt bord med bander, sådan at bolden bliver på banen. Et showdownbord er 3,66 meter langt og 1,22 meter bredt. I hver ende af banen er der en mållomme. Spillerne er afblændet, det vil sige at de bærer sorte briller, så de kun bruger hørelsen under spillet. På den måde er alle spillere stillet lige, uanset om de er blinde eller ej.

Hvordan foregår spillet

Det første man oplever når man ser en showdownkamp, er at hastigheden varierer meget. Helt fra ovenstående eksempel hvor bolden triller stille hen over bordet og til hastigheder der overstiger bordtennis - spilleren har vel at mærke bind for øjnene. Det er så her den anden skrøne skal aflives. Det er en sport udviklet til synshandicappede - men dermed ikke sagt at seende ikke kan spille med. 

Der kræves faktisk kun to ting for at man kan spille showdown. Da man af gode grunde ikke kan se bolden, da man spiller med bind for øjnene, må man 'se' bolden på en anden måde. Her er det den ene ting spiller ind - hørelsen. Det er svært at sætte mængde på hvor meget man skal kunne høre. Det nemmeste er at aftale et besøg med en klub og så prøve om det er muligt. 

Det andet der er vigtigt for at kunne spille showdown, er at kunne holde ved at showdownbat. Håndtaget minder meget om håndtaget på et bordtennisbat. Det vil selvfølgelig være muligt at lave håndtag, der er tilpasset den enkelte spiller. Dog skal det altid overholde specifikationerne i regelsættet. Her er det igen en god idé at kontakte en klub og se på hvilke bats der bliver brugt der. 

Hvis man opfylder de ovenstående to ting, er sandsynligheden for at man kan spille næsten 100 %.

Det er strengt forbudt at have mere end en hånd "i" bordet, da man så kan forhindre modstanderen i at score. Spiller man blandt venner, eller turneringer, kan man aftale et bestemt tidsrum man vil spille i (normalt 15 minutter pr. sæt). Man spiller i sæt som i bordtennis. Man spiller i to sæt. Vinder de to spillere et sæt hver, så skal det hele afgøres i et tredje sæt. 

Reglerne kort

  • Der er to spillere ved bordet 
  • Der er 15 cm. høje bander på bordet 
  • Man spiller under nettet 
  • Man scorer mål i mållommen i hver ende af bordet

 

Kontakt

Kultur og Erhverv

Center for Sport og Fritid

Biblioteket, 
Kirkestræde 13, 1. sal
7500 Holstebro

fritidsafdelingen@holstebro.dk
Tlf.: 9611 7534