Holstebro Kommune

Skovlund - Dagtilbud

subpage-img

Skovlund

Skovlund er en del af Center for Handicap, som har en række døgn- og dagtilbud til borgere med forskellige former for funktionsnedsættelser.

Vi tager udgangspunkt i træning, læring og omsorg. Målet er, at personen skal klare så meget som muligt selv. Det er vores erfaring, at det giver høj livskvalitet.

Skovlund er et dagtilbud, indrettet som beskyttet værksted og som aktivitets- og samværstilbud, for personer med forskellige funktionsnedsættelser herunder udviklingshæmning. Der er 50 pladser som beskyttet værksted og 30 pladser som aktivitets- og samværstilbud.

Skovlund ligger på Nybovej i det sydlige Holstebro i smukke omgivelser omgivet af skov, og er en ældre smuk gård, som i årenes løb er ombygget og tilbygget. I dag fremstår Skovlund som en tidssvarende ramme for værksteder, aktivitetsrum, kantiner mm.

Skovlund har et stort drivhusgartneri, træproduktion, pakkeri, montage og kreativt værksted.

Personale

Der er tilknyttet medarbejdere med relevante faglige baggrunde, bl.a. pædagoger og værkstedsassistenter med håndværksmæssig baggrund.

Skovlund har åbent på hverdage.

Læs Mere

Kontakt

Social, Sundhed & Arbejdsmarked

Skovlund

Nybovej 28
7500 Holstebro

center.handicap@holstebro.dk
Tlf: 96114630