Holstebro Kommune

Social- og sundhedshjælperelev

subpage-img

Vi søger social- og sundhedshjælper elever 2 gange om året

Optagelsestidspunkter og ansøgningsfrister offentliggøres her på hjemmesiden.
Se i øvrigt nedenfor vedr. ansøgning og facts om uddannelsen.

Vedr. uddannelsesstart 2018:
Start 01.02.2018 - ansøgningsfrist d. 05.12.2017.
Start 01.08.2018 - ansøgningsfrist følger

Hvad får du ud af din virksomhedspraktik?

Som social- og sundhedshjælperelev er du med til at yde omsorg og tage hånd om de enkelte borgere og få deres hverdage til at fungere bedst muligt.  
Du deltager i arbejdsopgaver indenfor almindelige dagligdags gøremål, som borgerne ikke selv mestrer. F.eks. hjælp med personlig hygiejne, rengøring og servering af mad. Du er også med til at igangsætte aktiviteter, der styrker borgernes livskvalitet og mestringsevne.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, og din hverdag vil enten være i hjemmeplejen, hvor du besøger borgerne i deres hjem eller i plejeboligerne, hvor du indgår i hverdagslivet. Du vil også besøge aktivitetscentre og deltage i borgernes øvrige sociale netværk.  

Din praktik tilrettelægges individuelt ud fra dine kompetencer og forudsætninger, og i praktikperioden vil du modtage undervisning sammen med andre elever, og du vil være tilknyttet en uddannet praktikvejleder gennem hele uddannelsen.

Vores forventninger til dig:

Vi forventer, at du er indstillet på at tage ansvar for egen læring/uddannelse, er uddannelsesparat, og at du er opsøgende og reflekterende og respekterer kravene om fortrolighed, etik og de øvrige værdier i Holstebro Kommune. Derudover forventer vi, at du:
 

  • har lyst til at arbejde med mennesker.
  • har et ønske om at gøre en forskel for ældre/syge borgere.
  • møder forberedt, og er reflekterende over egen praksis
  • har gennemført GF2 eller forventer at gøre det.

Facts:

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper varer 14 måneder.
Teori-perioderne foregår på Social- og Sundhedsskolen Hernings afdeling i Holstebro.
Vi ansætter elever i januar og august måned, og som social- og sundhedshjælperelev er du garanteret en praktikplads i Holstebro Kommune. 
Du ansøger elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside.

 

Løn- og arbejdsforhold

Løn:

Det er den kollektive overenskomst indenfor uddannelsesområdet mellem KL/FOA, der er gældende. (Overenskomsten for Social- og Sundhedspersonale).    
Du modtager løn under hele uddannelsesforløbet, både i skole- og praktikperioder.

Arbejdsforhold:

Din arbejdstid er 37 timer i ugen.
I praktikperioderne er arbejdstiden fortrinsvis i dagvagt, men aften og weekendarbejde forekommer.
 

Ansættelse som voksenelev eller voksenlærling

Ansættelse som voksenelev:

Du har mulighed for at tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper som voksenelev. Det kræver dog, at du opfylder følgende betingelser:
 

  • Du skal være fyldt 25 år senest den dato, du søger om optagelse på uddannelsen.
  • Du skal minimum have 1 års relevant erhvervserfaring. (dvs. minimum 24 t./ugentligt indenfor de seneste 4 år fra du søger om optagelse på uddannelsen).

"Relevant erhvervserfaring" betyder, at du skal have været beskæftiget indenfor eksempelvis;
 

  • overenskomstens område 
  • tilsvarende overenskomst i regionerne
  • ved selvejende/private plejehjem
  • voksenpædagogisk område som omsorgs- og pædagogmedhjælper
  • voksenområdet med pleje- og omsorgsopgaver  

Ansættelse som voksenlærling:

-    Kontakt jobcentret for oplysning om gældende regler 

 

Befordring i skoleperioder


Holstebro Kommune betaler tilskud til din transport mellem skole og hjem, hvis den samlede afstand er på mindst 20 km. pr. dag.
Den samlede transport er den korteste afstand fra din bopæl til skolen og hjem til bopælen igen.

I skoleperioden kan du få tilskud til transport svarende til billigste offentlige transport for alle de dage, du møder op.
Skolen indberetter beløbet til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Når kommunen modtager beløbet fra AUB, udbetales beløbet til eleven.
Beløbet udbetales efter hver skoleperiode sammen med din løn.

Kontakt

HR-Udvikling

Udviklingskonsulent
Lisbeth Munk 

lisbeth.munk@holstebro.dk
Tlf. 96117306

Uddannelseskonsulent
Maibritt Jensen

maibritt.jensen@holstebro.dk
Tlf. 96117316

Administrativ konsulent
Stine Hebsgaard 

stine.hebsgaard@holstebro.dk
Tlf: 96117309

HR-Udvikling
Biblioteksbygningen, 1. sal
7500 Holstebro

Organisation.personale@holstebro.dk
Tlf. 96117521