Holstebro Kommune

Styringsgrundlag

subpage-img

Skolepolitikken

Skolepolitikken er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning.

Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole.

Skolepolitikken er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til og med år 2018

Gå til skolepolitikken

Skolestyrelsesvedtægten

Skolestyrelsesvedtægten indeholder de politiske bestemmelser, der gælder for skolevæsenet og fastlægger rammerne for drift af folkeskolerne.

Skolestyrelsesvedtægten beskriver bl.a. hvordan skolebestyrelsen vælges og sammensættes. Herudover beskriver skolestyrelsesvedtægten også dannelse af elevråd og inddragelse af medarbejdere.

Bilaget til skolestyrelsesvedtægten beskriver kriterier for valg af skole, valg til skolebestyrelser og skolebestyrelsens beføjelser og opgaver, som vedrører skoledistriktet generelt. I bilaget beskrives også de særlige vedtægter for skoler med flere undervisningssteder.

Gå til skolestyrelsesvedtægten, som er gældende fra august 2016 og bilag til skolestyrelsesvedtægten

Kvalitetsrapporten

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen.

Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige kalenderår.

Gå til Kvalitetsrapporten 2013/14

Kontakt

Børn og Unge

Folkeskoleafdelingen

Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro

boern.unge@holstebro.dk
9611 7536