Holstebro Kommune

Svømning for handicappede

subpage-img

Svømning - motion for alle - uanset handicap

Svømning er en af de mest traditionsrige sportsgrene inden for handicapidrætten. Faktisk var det den første idræt overhovedet, hvor idrætsudøvere med handicap kunne møde hinanden i konkurrence.

Et slogan der er hold i, ikke mindst fordi svømning i varmt vand er lindrende for mennesker med store fysiske handicap, gigt og slidskader.  

Langt størstedelen af svømmerne i de danske handicapklubber lider af psykiske handicap/udviklingshæmning, herunder den voksende gruppe af personer med fx DAMP og ADHD, autister mv. Mange med fysisk handicap går til svømning, idet de oplever en frihed og lethed i vandet, der giver større bevægelsesfrihed. Svømmere med synshandicap lærer hurtigt at orientere sig i svømmehallen og bevæge sig frit og trygt i vandet.

Kontaktsvage børn og unge, kendt som DAMP-børn ADHD’ere, autister og lignende, er en ny gruppe, vi møder både i ”rask-idrætten” og i handicapidrætten. 

Flyvefisk Special - Holstebro Svømmeklub

Børn med indlæringsvanskeligheder eller mindre handicap har lige så stor glæde ved svømning som alle andre. Men det kan godt knibe med at følge lektionsplanen sammen med jævnaldrende børn. På ”Flyvefisk Special” kigger vi ikke så meget på lektionsplaner. Det gælder om at have det sjovt og at få noget sund motion – og så lærer man svømning i det omfang, man kan og har lyst.

Hvis der er behov for det, må en forælder eller voksen hjælper svømme sammen med barnet uden beregning.

Undervisning og træning foregår i den lave ende af det store bassin (120 cm dybde). Du skal selv medbringe svømmebriller, men klubben har alle øvrige hjælpemidler, f.eks. bælte.

Bemærk: Forholdene er desværre ikke kørestolsvenlige. Kontakt evt. klubben, hvis du har spørgsmål inden tilmelding.

Handicapledsager - Holstebro Badeland

For at sikre en fair og lige behandling af alle vores gæster, har handicappede mulighed for at opnå kompensation for de ekstra udgifter, som deres handicap medfører.

Det betyder, at der købes billet til den handicappede til normal entrépris og samtidig medtage en ledsager gratis.

Gæster med handicap kan - mod forevisning af gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicaporganisation, et Børneledsagerkort eller et medlemskort fra Dansk Blindesamfund - medtage en ledsager gratis under forudsætning af, at der købes billet til den handicappede til normal entrépris. Ledsageren skal være mindst 18 år og skal følge den handicappet over alt.

Ledsagerkort samt børneledsagerkortet administreres af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Kontakt

Kultur og Sundhed

Center for Sport og Fritid

Biblioteket, 
Kirkestræde 13, 1. sal
7500 Holstebro

fritidsafdelingen@holstebro.dk
Tlf.: 9611 7534