Holstebro Kommune

Talentudvikling i Holstebro

subpage-img

Holstebro er én af landets førende kommuner, når det drejer sig om at udvikle talenter inden for musik, idræt og kunst.

Kommunen ønsker med et attraktivt talentudviklingsmiljø at tiltrække og fastholde unge talenter. Det sker bl.a. gennem udvikling af et campusmiljø for talentudvikling, eliteuddannelse inden for kulturelle og idrætslige fag samt ved at etablere bo- og opholdsfaciliteter for unge.

I 2012 blev Holstebro kåret som Årets Musikskolekommune som anerkendelse af, at kommunen gennem 40 år har satset målbevidst på musik og kultur.

Dansk Talentakademi er Danmarks førende center for kunstnerisk talentudvikling med fokus på musik, kunst og design, dans, musical og teater samt forfatter.

Holstebro Elitesport har opbygget et stærkt talent- og udviklingsmiljø på nationalt topniveau for idrætstalenter.

Med Den Kongelige Ballet’s balletskole har Holstebro som den eneste by i Danmark en fuldstændig fødekæde på danseområdet.

KomTek er et fritidstilbud til børn og unge, der elsker teknik.

Som forældre til et skolesøgende barn i Holstebro Kommune kan du gratis tilmelde dit barn Holstebro Musikklasser, som er Danmarks første musikklasser.