Holstebro Kommune

Work in Denmark

subpage-img

Workindenmark hjælper din virksomhed med at finde din nye medarbejder i udlandet!

Hvis den rigtige medarbejder ikke findes i Danmark, er det værd at overveje rekruttering i udlandet. 

Workindenmark er en del af Beskæftigelsesministeriet og er bindeleddet mellem danske virksomheder og udenlandske jobsøgere. Du kan til enhver tid søge efter nye medarbejdere i Workindenmarks cv- og job databank, du kan selv annoncere efter medarbejdere på Workindenmark.dk, eller du kan få præsenteret højt kvalificerede kandidater.
 

Workindenmark

Hos Workindenmark kan I få gratis rådgivning og hjælp til at rekruttere højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Workindenmarks ydelser kan kombineres og tilpasses, så de imødekommer jeres behov, herunder blandt andet:
 

  • Synliggøre danske virksomheders ledige job internationalt.
     
  • Tage det ledige job med på jobmesser i udlandet.
     
  • Finde relevante, højt kvalificerede kandidater, der matcher virksomhedens ledige job, og præsenterer kandidaterne for virksomheden.

 

Sådan annoncerer du efter medarbejdere på Workindenmark.dk:

 

  • Slå jobbet op på Jobnet. Sæt kryds i "ja" ved "Ønsker du at rekruttere fra udlandet?" - derved vil din jobannonce blive slået op på www.workindenmark.dk (den officielle danske hjemmeside for udenlandsk rekruttering), på http://eures.europa.eu (en EU jobportal) og på www.jobnet.dk.
     
  • Sprog. Oversæt annoncen til engelsk eller tysk. Såfremt du primært søger arbejdskraft i de øvrige nordiske lande, kan jobannoncen dog udarbejdes på dansk eller andet nordisk sprog. Hvis annoncen er skrevet på dansk eller andet nordisk sprog, skal den - af hensyn til øvrige udenlandske ansøgere - forsynes med et resumé af jobindhold og arbejdsvilkår på engelsk. Overskriften (stillingsbetegnelsen) skal også være oversat til engelsk, f.eks. bager/baker.
     
  • Grundig jobbeskrivelse. Jo flere oplysninger du giver om jobbet, jo flere ansøgere får du. Husk at annoncen bør indeholde oplysninger, som er vigtige ved rekruttering af medarbejdere fra udlandet - f.eks. sprogkrav, lønforhold, boligforhold, arbejdstid, danskundervisning mv.

International Citizen Service:

International Citizen Service:
 

  • hjælper de udenlandske medarbejdere med at få papirerne i orden. International Citizen Service er et samarbejde mellem Statsforvaltningen, Borgerservice, SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Workindenmark.
     
  • rådgiver om - og hjælper med myndighedskontakten vedr. opholdstilladelse, cpr-nummer, sundhedskort, autorisation, skat mv.
     
  • hjælper med at finde job til medfølgende ægtefæller via Workindenmarks ægtefællejobbørs.
     
  • har en håndbog på engelsk om leve- og arbejdsvilkår i Danmark.
     
  • giver individuel rådgivning og vejledning.

Kontakt

Social & Arbejdsmarked

Job og Kompetencecenter Vest

Harald Leths Vej 4
7500 Holstebro

jkv@holstebro.dk
Tlf: 9611 3950