Holstebro Kommune

Vandforsyning

subpage-img

Kildepladsgodkendelse, nye boringer og erstatningsboringer

Ved at give vandværkerne en såkaldt kildepladsgodkendelse har det enkelte vandværk lov til uden yderligere tilladelse at lave det antal boringer, der er nødvendig for optimal drift. Der er fastsat en bestemt indvindingsdybde, hvorfra vandet skal indvindes i de nye boringer.

Hvis et vandværk ønskes indvinding fra andre dybder eller andre lokaliteter, skal kommunen udtale sig, før borearbejdet må påbegyndes. 

Fredningsbælter omkring boringer

I de indvindingstilladelser for vandværksboringer, der gives af kommunen, fastlægges et fredningsbælte, der som hovedregel har en radius på 10 meter omkring boringen. I fredningsbæltet må der ikke gødes eller bruges bekæmpelsesmidler. Opbevaring af bekæmpelsesmidler, herunder tømt emballage, samt andre stoffer, der kan forurene grundvandet, er heller ikke tilladt i fredningsbæltet.

Beskyttelsesområde omkring boringer 

I de indvindingstilladelser, der er givet af kommunen, er der fastlagt et beskyttelsesområde på indtil 300 meter fra de enkelte boringer. I beskyttelsesområdet må der ikke ske nedsivning af husspildevand.

Kontakt

Teknik og Miljø

Miljøgruppen

Mail: virksomhedsmiljo@holstebro.dk

Tlf.: 9611 7567

Kirkestræde 11
7500 Holstebro