CFHs Aktivitetstilbud

Omsorg og støtte

Sidst opdateret 15. januar 2019
af Anne Houstoer Christensen

Aktivitetstilbuddet er en del af Center for Handicap, som har en række døgn- og dagtilbud til personer med forskellige former for funktionsnedsættelser. 

Aktivitetstilbuddet, som ligger på Thorsvej 67-69, tæt på centrum i Holstebro, er indrettet som daghjem og dagcenter.

Aktivitetstilbuddet er Holstebro Kommunes dagtilbud til personer med svære funktionsnedsættelser, både intellektuelt og fysisk. Der er mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter, herunder kreative aktiviteter, musik, sang, sanseoplevelser, varmtvandsbassin, stort træningslokale med mulighed for blandt andet boldspil, træningskøkken og udendørs aktiviteter.

Bygningen er placeret tæt på naturskønt område med handicapvenligt stisystem. 

Aktivitetstilbuddet har 12 daghjempladser og 12 dagcenterpladser. Der er desuden STU pladser (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Der er tilknyttet ansatte med forskellige kompetencer, fortrinsvis pædagoger. 

Dagcenter og daghjem er åbent på hverdage.

keyboard_arrow_up