FAQ - Ofte stillet spørgsmål

I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå. Dæmningen placeres netop ved siden af motorvejen, hvor denne skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og ”begrønnes” som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 hektar, men der er kun 0,5 hektar særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelses-loven, der hvor dæmningen placeres.

Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at tilbageholde et tilstrækkeligt volumen, uden at dette introducerer en væsentlig fare for at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet i åen ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage.

En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk. En uddybning medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger, bare til dette, vil være 25-30 mio kr.

Det er undersøgt og dokumenteret at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde, på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til hvor Frøjk Bæk løber til Storå, neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt, som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen, også være gældende her.

Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km vil, ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by.

Projektet er dimensioneret til at håndtere oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Niveauet som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, vil i fremtiden skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå, vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024.

Store værdier er på spil når Storå oversvømmer byen. Det sker ved tøbrud eller længere varende regn i vinterhalvåret. Holstebro er eneste ikke-kystby i Danmark, som er omfattet af EU's oversvømmelses-direktiv med særlige krav til at gennemføre handlinger for at klimatilpasse midtbyen. 

Klimatilpasningen virker ved at tilbageholde vandet i Storå inden det når byen. Klimatilpasningen kommer til at bestå af en ny dæmning med sluse i Storådalen øst for motorvejen, et nyt dæmnings- og sluseværk ved Vandkraftsøen samt et højtvandsdige ved Vigen. Ved risiko for oversvømmelser kommer et areal i ådalen og Vandkraftsøen til at fungere som magasin, der kan tilbageholde 4,5 mio. m3 vand - svarende til fire gange Vandkraftsøens volumen i dag.

Anlægget er dimensioneret, så det fysisk kan tilbageholde vand svarende til en 100-årshændelse; overstiges denne vil byen fortsat kunne oversvømmes. Derfor omtales Klimatilpasningsanlægget bevidst som klimatilpasning, ikke sikring, fordi vi mindsker omfanget og hyppigheden af oversvømmelser .  Dele af øst byen og kolonihaveområdet ligger så lavt at der fortsat kan forekomme oversvømmelser, men udbredelse og vandspejlshøjden vil være mindre. I midtbyen vil der stadig være oversvømmelse på parkeringspladsen ved Kvickly, men også her vil vandspejlshøjden ved en oversvømmelse være lavere.

Klimatilpasningsanlægget indebærer ikke et absolut værn mod oversvømmelser, så derfor skal du som grundejer fortsat være opmærksom på hvad du selv kan gøre for at sikre din ejendom. I den forbindelse skal du også være opmærksom på at oversvømmelser kan opstå fra flere kanter. Regnvandskloakker kan ikke altid følge med, når vi har ekstreme sommerregnskyl og grundvandet kan være stigende nogle steder også, og kan trænge ind i din kælder. Derfor er det tilrådeligt at indrette bygninger og adgangsveje med tanke for risiko for vand på terræn. 
Holstebro Kommune stiller en vandstands- og varslingsmodel til rådighed. Her kan man se den aktuelle vandstand i Storå i Holstebro by samt en prognose for udviklingen i vandstanden de næste 3 døgn. Der er mulighed for at tilmelde sig en SMS-service, der varsler når der er risiko for oversvømmelser fra Storå i Holstebro By. Tilmeld SMS-varsling her

 

Anlægget udformes så det ikke udgør en barriere for passage for landdyr. Når sluseportene er i drift påvirkes vandmiljøet og fiskenes muligheder for passage kortvarigt, men ikke i en grad som medfører uacceptable påvirkninger. I mindre dele af områderne hvor vandet tilbageholdes findes plantesamfund af høj naturværdi, der kan lide skade af næringstilførsel og sediment fra åvandet.  Dele af kulturarvsområdet ved Tvis Klosterruin ligger også sådan at det ved fyldning af Vandkraftsøen til maksimal udnyttelse, kan medføre en påvirkning. Dette skal ses i lyset af at anlægget driftstid er 5 – 10 dage 1- 2 gange pr. 10 år og at maksimal fyldning kun vil ske ved en 100 års hændelse.
For at minimere påvirkningerne som følge af vandtilbageholdelse er der udarbejdet en styringsstrategi, hvor hensynene til den sårbare natur og kulturarven er indarbejdet, så påvirkningerne kommer til at ske så sjældent som muligt – statistisk set vurderes det at kunne ske med 25-100 års mellemrum. Du kan se en lille animationsfilm om styringsstrategien her.

 

Der er ved udarbejdelsen af projektets miljøvurdering indarbejdet en sikring af at passageforholdene  ikke berøres af projektet. Det vil således være en forudsætning at projekteringen sikrer, at det nye dige og sluseanlæg ikke er til hinder for en fremtidig forbedring af faunapassagen ved Vandkraftsøen.

Den maksimale udnyttelse af dæmningerne forventes kun at finde sted ca. én gang hvert 100. år og denne
situation er derfor at betragte som den sjældne "worst case"; men anlægget skal også benyttes til at tilbageholde begrænsede vandmængder (statistisk ca. 5-10 dage, 1 -2 gange pr. 10 år) for også at forhindre de mindre oversvømmelser i at påvirke byen.

Der arbejdes sammen med lodsejere der har landbrugsjorde inden for det fremtidige oversvømmelsesareal for at finde en løsning på en kompensation for at stille jorden til rådighed til opmagasinering af vand i forbindelse med magasineringsanlægget tages i brug. Forhandlingerne herom sker i regi af Holstebro-Struer Landboforening. Kompensation for afgrødetab på dyrkede arealer kan udbetales efter konkret skadesopgørelse efter dokumenterede udbyttetab som følge af drift af klimatilpasningsanlæg.

Vestforsyning Spildevand A/S finansierer projektet. Omkostningerne dækkes efterfølgende over spildevandstaksten. Løsningen giver også god økonomisk mening for Vestforsyning, da gennemførelsen af Klimatilpasningsprojektet er meget billigere, end hvis Vestforsyning skulle lave traditionelle løsninger på regnvandssystemet for at beskytte Holstebro by.

Anlægget med sluser, dæmninger og de to naturlige magasiner til ’parkering’ af vand fra åen forventes at være etableret i 2021. 

Miljørapporten beskriver om der er andre måder at opnå samme beskyttelsesniveau mod oversvømmelser fra Storå. Der er beskrevet 7 alternativer, som enten er forkastet fordi de ikke giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller også er forkastet af miljø- og/eller samfundsøkonomiske årsager. Alternativerne omfatter lokale regnvandsbassiner; uddybning af åen; udvidelse af gennemstrømningen under Storebro; vandtilbageholdelse på markniveau; og alternative driftsbetingelser ved vandtilbageholdelse.  
Læs miljørapportens afsnit 3.3 Fravalgte alternativer. 

Senest opdateret d. 15-01-2020

keyboard_arrow_up