Vemb Aktivitetscenter

Omsorg og støtte

Sidst opdateret 21. januar 2018
af Elisabeth Haahr Christensen

Har du lyst til at deltage i nogle spændende aktiviteter og møde andre som er førtidspensionister, efterlønner eller pensionister, så er Vemb Aktivitets Centret noget for dig. Tilbuddene er gældende både for damer og herrer.

Har du lyst til at deltage i nogle spændende aktiviteter og møde andre mennesker, så er Vemb Aktivitets Center noget for dig.

Vemb Aktivitets Center er beliggende Krohaven 1, 7570 Vemb. Centret består af flere aktivitetslokaler.

Vi har en bred vifte med aktiviteter, hvor nogle støttes af vores engagerede medarbejdere fra Det Mobile Korps og andre af Frivillige, også kaldet tovholdere. 

Hvis du har behov for hjælp, er personalet eller tovholderne behjælpelige. Vi lægger vægt på, at skabe en god stemning, hvor der er plads til alle og hvor du kan føle dig tryg og blive inspireret. 

Vores frivillige er organiseret i et Aktivitetsudvalg. Aktivitetsudvalget har egen bestyrelse og økonomi og deres økonomiske overskud bruges til fordel for alle Aktivitet Centerets borgere, for eksempel til køb af inventar, udflugter og andre arrangementer. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål ift. aktiviteter, frivillighed og kørsel. Du er også velkommen til at kigge forbi. 

 

Aktiviteter

Vores aktivitets tilbud er rettet mod førtidspensionister, efterlønsmodtagere og pensionister. Har du forslag til nye aktiviteter, vil vi gerne høre fra dig. Du er velkommen til at engagere dig på det niveau og i det tidsrum du ønsker.

Aktiviteter som bliver udbudt af personalet er gratis, bortset fra materialeudgifterne.

Du har mulighed for at købe kaffe.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os eller kigge forbi.

Vi glæder os til at se dig. 


keyboard_arrow_up