Vinderup Plejehjem

  • Print
  • Forstør tekst

Omsorg og støtte

Sidst opdateret 27. januar 2020
af Elisabeth Haahr Christensen

Vinderup Plejehjem er en selvejende institution under Danske Diakonhjem.

Plejehjemmet har en driftsaftale med Holstebro Kommune. Ligeledes visiterer Holstebro Kommunes Visitation beboere til plejehjemmet.

Plejehjemmet er beboernes hjem. Her skal være hyggeligt og fuld af hjertevarme. Plejehjemmet ligger midt i Vinderup og der er ikke langt til alle byens faciliteter. Der er plads til 24 beboere. Lejlighederne er store, lyse og handicapvenlige i stueplan. Der er fælles spisestue til dem, der har lyst til at spise sammen med andre, men også et the-køkken i hver lejlighed med plads til en spiseplads, hvis man ønsker at spise hjemme.

Der foregår en del aktiviteter på hjemmet, som varetages af den daglige aktivitetsmedarbejder, ligeledes har hjemmet en meget stor vennekreds, som aktivt deltager i aktiviteter i huset og ud af huset. Der er både banko, gåture, busture, gudstjenester, madlavning, historiefortællinger og meget andet.

De dygtige medarbejdere i køkkenet laver hver dag velduftende og velsmagende mad, som beboerne kan genkende.


keyboard_arrow_up