Sygeplejeklinikkerne

  • Print
  • Forstør tekst

Sygeplejeklinikkernes tilbud

Den kommunale sygepleje er for alle med behov for sygepleje, uanset alder. Sygepleje ydes døgnet rundt og udføres i en af sygeplejeklinikkerne eller i dit hjem. 

Sygepleje ydes efter ordination fra praktiserende læge, vagtlæge eller fra et hospital. 

Ved ordination kontakter sygeplejersken dig pr. telefon eller ved besøg i hjemmet. Vurderes det, at du skal komme i en sygeplejeklinik, aftales der en tid, som du kender det fra lægen eller tandlægen. 

En stor del af sygeplejerskens opgaver er også, at vejlede dig eller dine pårørende i selv at kunne varetage opgaven. En sygeplejerske ydelse er f.eks.:

  • hjælp ved alvorlig sygdom,
  • forebyggelse af sygdomme,
  • medicindosering,
  • injektioner,
  • smertebehandling,
  • sårbehandling m.m.

I hjemmesygeplejen møder du engagerede professionelle sygeplejersker, der kompetenceudvikles i takt med tiden. Sygeplejerskernes funktionsområder opdeles i fire hovedområder: 

  • at udføre sygepleje
  • at lede, planlægge og koordinere sygepleje
  • at formidle sygepleje
  • at udvikle sygepleje

3 sygeplejeklinikker 

Sygeplejeklinikkerne er placeret centralt rundt i kommunen, så de er let tilgængelige.

De har de bedste forhold, til at give den rigtige sygepleje.

Der er sygeplejeklinikker følgende steder:

  • Sygeplejeklinikken Center for Sundhed har på hverdag telefontid mellem kl.  8.00 - 9.00, 
    Center for Sundhed, Stationsvej 35, 7500 Holstebro, Tlf.: 9611 4865
  • Sygeplejeklinikken Ulfborg, Ulfborg-Vemb Lægehus, 
    Bredgade 32, 6990 Ulfborg, Tlf.: 9611 4450
  • Sygeplejeklinikken Vinderup, Bakkebo, Grønningen 19,
    7830 Vinderup, Tlf.: 9611 4520
keyboard_arrow_up Sidst opdateret 28. september 2022 af Elisabeth Haahr Christensen