Bynatur

Her på siden findes der svar på mange af de spørgsmål der ofte bliver stillet til Holstebro Kommunes bynatur i form af parker, grønne områder, hegn og krat.  Læs med og bliv klogere på vores bynatur.

Bynatur skal forstås som et samlet begreb, der dækker over alle de grønne områder, parker, kirkegårde, grønne byrum, stier, vejrabatter, søer og vandløb samt alle de dyr og planter, som lever eller kunne leve i byerne. Bynaturen er kendetegnet ved, at den ofte findes i byrummene, altså i planlagte, plantede, tæmmede og befæstede omgivelser, som vi f.eks. ser det i byrummet på Slagteriet fx ved biografen. 
Bynatur er også de vilde krat- og hegnsbeplaninger langs veje og stier i byen. Det er langt græs og blomstrende urter.  

Naturen inde i byen gavner ikke kun biodiversiteten ved, at være levesteder og mad til de forskellige dyr, planter og organismer. Den hjælper og så os mennesker. For eksempel optager vores store træer forurenende partiker og renser luften, deres store korner hjælper med at sænke temperaturen om sommeren og giver glæde og øger sundheden og glæder os helt uden vi ligger mærke til det. Det at høre en fugl pippe fra et træ eller se en sommerfugl lette fra en lille blomst er noget som øger vores generelle sundhed og mindsker stress 

Skal der så stå langt græs, Tidsler, Regnfang, og Bynke over det hele? Nej, selvfølgelig skal der ikke det. Der skal være plads til beplantninger som står snor lige og med et kultiveret udtryk, der skal være plæner som klippes og holdes korte. Men der skal også gives plads til de vildere områder, som der i årene frem vil komme flere af.

Buskene er med stor sandsynlighed klippet eller knust ned for at give plads til nye skud og for at skabe tryghed og udsyn på nærliggende stiarealer.

Den såkaldt foryngelsesbeskæring kan laves på mange forskellige planter og hegn. Oftest sker det hvert 10 år på hegn langs cykel- og gangstier, i parker eller i grønne områder. Beskæringen eller knusningen anvendes for, give den oprindelige beplantning ny energi. Ved nedskæring ca. 20 cm over jordniveau, vil beplantningen på ny skyde, og fremstå som en frodig beplantning. Herved sikres at planter som fx Hyld, Ahorn, Pil eller Hassel begrænses i omfang. Undlades indgriben via beskæring eller knusning vil beplantningen over tid udvikle sig til skovkrat og får dermed en anden karakter og funktion end oprindeligt tiltænkt.

Plejemetoden kan se voldsomt ud, men i løbet af få måneder efter indgrebet, vil beplantningen syne af mere, og stå grøn og frodig. 

Hvis der plejede at være kortklippet græs på arealet, som nu er langt, er det højest sandsynligt omlagt til vild bynatur. 

Nogle steder lader Holstebro kommune græsset gro for, at gavne biodiversiteten. Ved kun at klippe græsset 1 gang om året og samle græsset op, fjernes der lige så stille næringsstoffer fra arealet. Det bevirker, at der bliver kommer mere gunstige kår for blomster og urter. Når man kontinuerligt klipper græs svækker man de vedagtige urter og blomster og gør det gunstigt for græsserne. Det at gøre det modsatte kommer der flere blomster. Med flere blomster kommer der mere liv og mere liv i vores parker og grønne områder er godt for os alle samme. Mange studier viser, at naturligt liv omkring os gør os mindre stresse og øger vores generelle sundhedstilstand. 

Hvilke blomster kan der så dukke op i græsset ud over de meget velkendte Bellis og Løvetand? Det kunne være Torskemund, Hvidokseøje, Storkenæb, Rødknæ, mussevigge, Blåhat, Djævelsbid, Kornblomst, Valmue, Tidsler, Regnfang, Røllike og mange mange flere. Fælles for dem alle er, at de er vigtige planter for sommerfugle, vilde bier og vores insekter.

Der er højest sandsynligt blevet lavet en udtynding af træerne. 

Det kan se meget voldsomt ud, og følers som et overgreb hvis man er vant til at se beplantningen på en anden måde. Denne type af beskæring sker ofte i trægrupper i parkerne og på grønne områder og i lægivende beplantninger langs veje og stier. Der er typisk fjernet 1/3 til halvdelen af træerne. Afhængig af den øvrige beplantning kan der gå mellem 5-7 år før beplantningen igen fremstår tæt og frodig. 

Grunden til denne udtynding er, at gøre plads til bestandtræerne. Det er de træer som skal have lov, at vokse sig og blive store og gamle, det er typisk Vinter eg eller stilk eg Quercus petraea eller Quercus robur. Den type træer som bliver fjernet er typisk ammetræer, deres funktion er udelukkende, at hjælpe de vedblivende træer på vej ved, at skabe beskyttelse og et sundt mikroklima.

Hvis udtyndingen undlades, svækkes grenudviklingen på de blivende træerne som medfølger at de ikke kan udvikle sig naturligt, med en stor og fuld krone. Holstebro kommune vil gerne sørge for, at de træer der plantes får de bedste betingelser for et langt og sundt liv. Et sundt Egetræ kan for øvrigt blive 300 år gammelt og have over 1000 forskellige insekter tilknyttet sig og er et meget vigtigt træ for biodiversiteten. 

Det super korte svar er, at det fremmer biodiversiteten og er bl.a. til gavn for dyr- og svampe.

Hvis et dødt træ vurderes til, at det ikke, udgøre en person- eller materiel risiko får træerne ofte lov til, at blive stående. Der laves altid en risiko- og en æstetisk vurdering af et dødt træ inden dets skæbne fastsættes. Der skal selvfølelig ikke falde grene ned i hovedet på folk eller vælte træer ned i carporte. 

Grunden til vi lader gamle, beskadiget eller døde træer stå er fordi de udgør en utrolig stor værdi for biodiversitetens. Døde, eller beskadigede træer er hjemsted for helt utroligt mange insekter, svampe fugle og flagermus. Det har i en årrække været forbundet med ordentlighed, at fjerne de såkaldte veteran træer, afbrækkede grene og kvas fra parker, grønne områder og sågar fra skovene. I Holstebro Kommune har vi i mange år praktiseret at lade dødt træ ligge til naturlig henfald. Holstebro kommune er altså med helt fremme i forhold til, at gøre noget godt for biodiversiteten. Mange der har gået tur i Holstebro Lystanlæg har måske ikke bemærket de dødetræer, de store grene der har ligget i skovbunden, men det har spætte, træløberen, insekterne, og flagermusene.  

I fremtiden vil der komme endnu flere døde træer. Flere store topkappede træer, kvasbunker og insekthoteller i vores bynatur. Måske du skulle kigge efter dem næste gang du er på tur?

Fritrumsbeskæring sker for at sikre fri færdsel og adgang på fortove, stier og kørebaner.  

Holstebro Kommune varetager som vejmyndighed vejloven og kan udstede påbud om beskæring jf. Vejlovens §87.  

Over fortov og sti skal der fra skel og3 meter op være fri for grene og buske. Over vejen må der ikke være udhængende grene helt op i en højde på 4.8m. Hækken må heller ikke hænge ud over fortovet, sti eller kørebane. Ved ejendomme med oversigtsdeklaration, eksempelvis på en hjørnegrund, skal du være opmærksom på at beskære beplantningen i højden af hensyn til trafiksikkerheden. Typisk må beplantningen i oversigtsarealer maksimalt blive 0,8 meter højt. 

Disse reglerne er lavet for at understøtte trafiksikkerheden og for at sikre fodgængernes frie passage på tov, stier og stræder. Alle grundejere forpligtiget til, at overholde disse regler. Vi skal være særlig opmærksom på fritrumsbeskæring hvor der står gadelygter i forbindelse med bevoksningerne. Det er vigtigt at lyset kan komme ned til stien eller fortov, det er både for at sikre de gående og for at højre trygheden, som lyset er med til at skabe. 

Hvis du som grundejer har spørgsmål du altid velkommen til at kontakte Kommune, enten ved at bruge app’en ”Giv et praj”, ringe til os i åbningstiden, eller orientere dig i lokalplananerne. Holstebro kommune står klar til at hjælpe.

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 12. februar 2021 af Jacky Hansen