Databeskyttelse - Myndighed, Hjemmehjælp og Bolig

Dataansvarlig

Holstebro Kommune er overordnet dataansvarlig for kommunens oplysninger. Kommunen repræsenteres af de enkelte forvaltninger og Børn og Unge er ansvarlig for oplysninger om dig og dit barn.

Mere om databehandling

holstebro.dk/databeskyttelse kan du se de forskellige områder og læse mere om dine rettigheder og vores håndtering af dine oplysninger.

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver

Håndtering af data

Databeskyttelsesforordningen – Holstebro kommune passer godt på dine oplysninger

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os information, eller om oplysningerne stammer fra andre.

Behandlende afdeling, formål, hjemmel

Dine oplysninger bliver behandlet i Holstebro Kommune hos:

Sundhed og Ældre

Myndighed, Hjemmehjælp og Bolig
Sikker mail: Visitation@holstebro.dk
Telefon: 96114900

Du kan skrive sikkert til os digitalt via e-boks til: Visitation@holstebro.dk

Du har søgt om hjælp i Holstebro Kommune og vi behandler derfor personoplysninger om dig for at kunne give dig den bedst mulige indsats. Du har søgt om hjælp efter en af følgende bestemmelser:

Vi anvender følgende bestemmelser i Serviceloven:

  • § 83 om personlig pleje, praktisk hjælp og madservice
  • § 83a om korterevarende rehabiliteringstilbud
  • § 84 om afløsning og aflastning
  • § 94 om selvudpeget hjælp
  • § 95 om kontant tilskud til hjælper
  • § 97 om ledsageordning
  • § 192a om almene plejeboliger
  • Almen Boligloven § 5

Vi behandler dine personoplysninger jævnfør databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området. Vores lovhjemmel er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og e for så vidt angår almindelige oplysninger. For så vidt angår følsomme oplysninger, primært i form af helbredsoplysninger, sker behandlingen efter artikel 9, stk. 2, litra a eller f.

I sjældne tilfælde behandler vi oplysninger om strafbare forhold. I så fald sker behandlingen med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Vi behandler almindelige personoplysninger om dig, dvs. navn, adresse, cpr.nr. mv. Afhængig af de konkrete forhold behandler vi også følsomme oplysninger om dig, f.eks. helbredsmæssige oplysninger og evt. også strafferetligt oplysninger om lovovertrædelser. Behandling af oplysninger om cpr.nr. sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens §11 stk. 1.

Oplysningerne stammer fra dig selv, dine pårørende, din læge, sygehuset, kriminalforsorgen, og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe vi behandler din sag og du er bevilget en indsats. Når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt, vil dine oplysninger blive slettet, hvorefter kommunen ikke længere har adgang til dem.

Modtagere af dine oplysninger

Dine oplysninger registreres i systemet Nexus og SBSYS og videregives til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen. (fx. Ankestyrelsen eller Socialtilsynet)

Når du har afgivet samtykke i forbindelse med indhentning af personlysninger, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det gør du ved at kontakte din visitator.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, påvirker det kun den fremadrettede behandling af dine personoplysninger.