fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Budget
2014-2017: Byrådets 2. behandling
2......... Budget
2013 budgetopfølgning pr. 31/8 2013 Økonomiudvalgets Driftsområde
3......... Forslag
til præcisering af bevillingsregler i budget 2014-2017
4......... Tilforordnede
vælgere til Kommunal- og Regionsrådsvalget
5......... Styrelsesvedtægt
for Holstebro Kommune
7......... Salg
af grunde - Hornshøj - 1. afsnit - Kusken
8......... Prins
Buris Vej 77, nyt projekt med parcelhuse ved Tingagerparken
9......... Udvikling
af Slagterigrunden
10...... Kommunale
Solcelleanlæg
11...... Godkendelse
af at ny indsatslederbil finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale
12...... Sammenlægning
af nomi i/s, NVRaffald i/s og Skive Renovation 4-S i ét §60 selskab
13...... Organisering
og procedurer for opfølgning på arbejds- og sociale klausuler.
14...... Vesterhavet
Syd - kystnært område til havvindmøller
032260-2013
Sagsfremstilling
CB/JK-ØK-BY
Byrådet godkendte den 18.
september 2013 et budgetforslag for 2014 samt overslagsårene 2015-2017 til
2. behandling. Endvidere blev det vedtaget, at ændringsforslag til
budgetforslaget skulle afleveres senest tirsdag den 1. oktober 2013, kl. 9.00
til Borgmesterkontoret
Budgetforslag 2014:
Efter 1. behandlingen indeholder
budgetforslaget for 2014:
- udskrivning af kommunal
indkomstskat med uændret udskrivningsprocent på 25,3
- udskrivning af kommunal
grundskyld med uændret grundskyldspromille på 24,12
- valg af statsgaranteret
udskrivningsgrundlag, som ifølge beregningerne resulterer i nettomindreindtægter
på 3,1 mio. kr. i forhold til selvbudgettering.
Budgetforslaget viser, med de
nævnte forudsætninger, et budget med en positiv balance på 5,8
mio.kr. i 2014
Budgetoverslag 2015-2017:
Budgetbalancen i overslagsårene er
på -68,6 mio. kr. i 2015, på 4,0 mio. kr. i 2016, og -4,1
mio. kr. i 2017.
Budgetbemærkninger:
Fagudvalgenes budgetbemærkninger,
samt opdaterede bevillingsregler fremgår af særskilt bilag. Efter
budgetvedtagelsen vil de endelige budgetbemærkninger incl. tabeller blive
udarbejdet.
Den kirkelige ligning:
Det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for den kirkelige ligning i Holstebro Kommune medfører en
samlet indtægt i 2014 på 80.454 t.kr. ved en uændret kirkeskat på 1,08 procent.
Af denne indtægt anvendes 11.389 t.kr. til betaling af Landskirkeskat, 57.669 t.kr.
tilføres kirker og kirkekasser i Viborg stift og de resterende 11.395 t.kr.
tilføres kirker og kirkekasser i Ribe stift.
Holstebro Provsti har pt. et samlet tilgodehavende i Holstebro Kommune på 908 t.kr. Beløbet henstår som reserve og indgår ikke i provstiets budget for kirkerne i 2014.
Takster:
Forslag til takster fremgår af
særskilt bilag.
Tekniske ændringer:
Der er til budgetforslaget
udarbejdet tekniske og administrative korrektioner, som fremgår af særskilt
bilag. Nettoeffekten af ændringerne er mindreudgifter/merindtægter for
3,9 mio. kr. i 2014, der udlignes over kassen. Udover de
teknisk/administrative ændringer er budgetoversigten korrigeret med merudgifter
for 0,9 mio.kr. i 2014 sfa. Byrådsbeslutninger vedr.
børneteaterfestival og TTH sponsorat De teknisk/administrative
ændringer består af:
Budgetændringer:
Der er pr. 26. september ikke
indsendt ændringsforslag.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Fra
forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt
Der er
ikke indkommet ændringsforslag til budgettet.
Notat
af 18. september 2013 vedrørende driftsbudget 2014-2017 blev uddelt på mødet.
Tiltrådt
indstillingen, således at:
Notat
af 18. september 2013 indarbejdes i budgetoplægget.
Anlægsbudgettet
for 2014 reduceres på jordforsyning, byggemodning med 15 mio. kr. og samtidig
forhøjes jordforsyning, byggemodning med 5 mio. kr. pr. år i overslagsårene.
Bilag
Valg af udskrivningsgrundlag 24.
september 2013
Forslag til anlægsbudget 2014 -
2017 2. beh
Takstblad 2. beh. Budget 2014-17
Tekniske og administrative ændringer
Budgetoversigt - oplæg til 2.
behandling incl.tek/adm.ændringer
Budgetbemærkninger 2. behandling
budget 2014-2017
031043-2013
Sagsfremstilling
CB - ØK
Der er foretaget budgetopfølgning på Økonomiudvalgets driftsområde pr. 31. august 2013. Det forventede regnskab udviser et mindreforbrug på 22,8 mio. kr. vedrørende Administration og Udvikling. På Økonomiudvalgets anlægsområde forventes merudgifter på 1,5 mio. kr.
I vedhæftede notater gennemgåes afvigelserne mellem forventet regnskab 2013 og det korrigerede budget.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Direktør
for Økonomi og IT, Claus Brandt.
Tiltrådt indstillingen.
Bilag
Notat vedr Budgetopfølgning
31082013 til ØK, drift
029890-2013
Sagsfremstilling
CB-ØK-BY
Økonomi har for at få en mere ensartet procedure gennemgået bevillingsreglerne vedr. anlægsvirksomhed og genbevillinger. Økonomi forslår at bevillingsreglerne præciseres på følgende områder:
· Det præciseres at rådighedsbeløbet
afsættes under det politiske udvalg, som efterfølgende har ansvar for
projektgennemførslen, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse.
·
Det præciseres at
anlægsbevillinger til etårige projekter, hvortil der ikke er afsat
rådighedsbeløb i budgettet meddelelses særskilt af Byrådet. Der søges i samme
sag om tillægsbevilling af rådighedsbeløb.
·
Der tilføjes et
selvstændigt afsnit i bevillingsreglerne vedr. anlægsbevillinger til mindre
ensartede projekter (puljer). Ikke forbrugte midler på anlægsprojekter
finansieret af puljer tilbageføres til puljen.
·
Der præciseres, at der
ved flerårige anlægsprojekter gives anlægsbevillingen for hele perioden med
mindre projektet er etapeopdelt.
·
Det tydeliggøres at der
ved forskydninger mellem årene kan anvises finansiering ved nedsættelse af
kommende års rådighedsbeløb.
·
Der sker ikke
genbevilling af beløb, som er afsat som pulje.
Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. anlægsvirksomhed kan i deres helhed ses i bilag ”Anlægsvirksomhed”
Desuden forslås følgende præciseringer af bevillingsreglerne for genbevillinger:
· Der
kan genbevilges ud over 5% såfremt der er tale om et delvist eksternt
finansieret projekt, hvor tilskuddet er afhængigt af uændret kommunal
medfinansiering.
· Puljer
genbevilges som udgangspunkt ikke.
Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. genbevillinger kan i deres helhed ses i bilag ”Genbevillinger drift”
Fra 2014 etableres der et fælles ejendomscenter, som - på tværs af kommunens institutioner - skal
varetage bygningsvedligeholdelse, med det formål at skabe mere vedligeholdelse
for de samme penge.
Ejendomscenteret oprettes som et særligt bevillingsområde
under Teknisk Udvalg, hvor udvalget ikke kan foretage budgetomplaceringer til
og fra uden forudgående godkendelse i Byrådet.
Indenfor bevillingsområdet kan der
foretages budgetomplaceringer mellem fagudvalgene i samarbejde med Budget og
Regnskab uden Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Foreslåede ændringer kan ses i
bilag "Bygningsvedligehold - ændringer"
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Direktør
for Økonomi og IT, Claus Brandt.
Godkendt.
Bilag
Genbevillinger drift - ændringer
Bygningsvedligehold - ændringer
015157-2010
Sagsfremstilling
HH - ØK
I november 2012 besluttede
Økonomiudvalget, at der til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 19. november
2013 skal anvendes digitale valglister.
Det medfører bl.a., at der i
forhold til tidligere valg skal anvendes færre valgtilforordnede til
afholdelse af valget i løbet af dagen. Modsat skal der indkaldes
flere tilforordnede til optælling efter kl. 20.00.
Byrådet vedtog i september 2010 en
fordeling i antallet af udpegede valgtilforordnede. Der blev vedtaget en
fordeling på partier og valgsteder med 129 politisk udpegede
valgtilforordnede og 110 administrativ tilforordnede. Herudover er
der ved kommunalvalg tidligere indkaldt ca. 90 administrative tilforordnede
til optælling efter kl. 20.00.
I forbindelse med valget den 19. november 2013 skal der som følge af de digitale valglister nu kun udpeges i alt 158 valgtilforordnede til deltagelse på dagen. Der indkaldes herudover ca. 160 administrative valgtilforordnede til optælling efter kl. 20.00.
Det indstilles, at de 158 valgtilforordnede fordeles med samme forhold som tidligere på de politisk og administrativt udpegede. Der skal således udpeges i alt 88 politisk tilforordnede (A - 35, B-3, C-7, F-10, O-7, V-26) og 70 administrativt tilforordnede.
Byrådet har tidligere udpeget de 10 valgstyrerformænd med angivelse af valgsted:
Valgsted |
Valgstyrerformand |
Musikteatret |
H.C. Østerby |
Hotel Vinderup |
Morten Flæng |
Vestjysk
Fritidscenter |
Bodil Pedersen |
Sdr. Nissum
Hallen |
Annette Lillevang |
Birkelundskolen |
Holger Hedegaard |
Vemb
Forsamlingshus |
Jens Chr.
Hedegaard |
Skave Sognegård |
Mathilde Trabjerg |
Sevel Hallen |
Niels Krawack |
Mejrup Kultur- og
Fritidscenter |
Frode Riber |
Mejdal Hallen |
Søren Olesen |
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Fra
forvaltningen deltog valgansvarlig Helle Hastrup.
Tiltrådt
indstillingen med de faldne bemærkninger.
Vedtaget
at Søren Olesen (O) flyttes til Musikteatret og istedet deltager Flemming
Iversen (O) som Valgstyrerformand i Mejdal Hallen.
033679-2013
Sagsfremstilling
JD - ØK - BY
Økonomi- og Indenrigsministeren har
på baggrund af ændring i Lov om kommunernes styrelse ændret bekendtgørelse om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Ændringerne giver
Kommunalbestyrelsen mulighed for at yde vederlag til anden næstformand for
kommunalbestyrelsen og næstformænd i udvalgene. Vederlaget skal afholdes inden
for den eksisterende ramme, således at 1. og 2. viceborgmester har en ramme på
højest 10 % af borgmesterens løn, mens formænd og næstformænd for
udvalgene har en samlet ramme på højest 180 %, som er den
lovgivningsbestemte ramme for en kommune med et indbyggertal mellem 40.001 og
90.000 indbyggere.
En anden konsekvens af ændringerne
betyder, at en næstformand, for at kunne modtage funktionsvederlag som
udvalgsformand på grund af formandens fravær i en periode på mindst 2 uger,
skal konstitueres, og ikke som i dag alene fungere som formand. Denne ændring
betyder, at den nuværende styrelsesvedtægts § 21 skal ændres.
Forslag til ændring:
"Når et medlem, herunder en
næstformand, af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller
fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på
mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme
regler som formanden, jfr. § 20 stk. 1-8."
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Udvalget ønsker ikke at tage
stilling på nuværende tidspunkt.
Bilag
Styrelsesvedtægt pr 01-01-2010
027286-2013
Sagsfremstilling
ASM - ØK - BY
Forslag til mødedatoer for udvalgsmøder og byrådsmøder i 2014 har nu været behandlet i alle fagudvalg. Efter kontakt til sekretariatet kan vi oplyse, at KKR-møderne først bliver fastlagt om en måned.
Mødekalenderen er klar til
Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Bilag
031358-2013
Sagsfremstilling
JD - ØK - BY
Byggemodningen af 55
parcelhusgrunde i Hornshøj er så langt fremme, at mindstepriserne for grundene
er beregnet.
De beregnede minimumspriser viser,
at mindsteprisen vil være 340 kr. pr. m2 ekskl. tilslutningsbidrag,
udstykningsbidrag, bidrag til administration, bidrag til museumsundersøgelser
og moms. Til sammenligning kan det oplyses, at Byrådet på sit møde den 9.
oktober 2012 godkendte en minimumspris på 323 kr. pr. m2 for 28 parcelhusgrunde
i Halgård, afsnit 5.
Prisberegningen viser, at en grund
på 786 m2 (den mindste) vil komme til at koste 487.000 kr. incl. moms. En grund
på 1.398 m2 (den største) vil komme til at koste 620.000 kr. incl. moms.
Middelgrunden er 975 m2 og middelprisen er 527.500 incl. moms. Foruden nævnte
priser skal køber betale 10.000 kr. i tilslutningsbidrag (stikledningsbidrag),
når/hvis der sker tilslutning til fjernvarme.
Det forventes, at grundene
annonceres til salg ultimo oktober måned 2013 og med overtagelse 1. januar
2014, hvor det er oplyst, at byggemodningen skulle være færdig.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
029493-2013
Sagsfremstilling
SH - ØK
Byrådet besluttede tidligere på året, ikke at vedtage lokalplan nr. 1086 endeligt på grund af indsigelser mod lokalplanens mulighed for at etablere et punkthus i 5 etager ved Prins Buris Vej i Mejdal.
Beslutningen betød at den eksisterende lokalplan 414 for området blev fastholdt. Den gældende lokalplan giver mulighed for at opføre rækkehuse efter en samlet plan. Ejeren af ejendommen har gennem sin rådgiver henvendt sig til kommunen med ønske om at lokalplan nr. 414 ændres, således der kan udstykkes 22 parcelhusgrunde efter en samlet udstykningsplan. Samtidig ønskes lokalplanen smidiggjort i forhold til kravene om farver og materialer således en ny lokalplan ikke stiller krav om hvide facader med partielle sorte partier (krav som er opfyldt i den første etape af Tingagerparken).
En ændring af lokalplanen som ansøgt vil være i overensstemmelse med kommuneplanen, der udlægger området til både tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse.
Der skal således tages stilling
til, hvorvidt den eksisterende lokalplan skal fastholdes eller ændres. Såfremt
det besluttes at ændre lokalplanen skal der endvidere tages stilling til,
hvorvidt den eksisterende lokalplans krav til facadefarver og materialer skal
fastholdes eller ændres.
Indstilling
Det indstilles at:
såfremt det besluttes at ændre den
eksisterende lokalplan indstilles det at:
Beslutning
Fra forvaltningen deltog Planchef
Søren Hemdorff.
Sagen sendes til beslutning i
Teknisk Udvalg.
015574-2013
Sagsfremstilling
SH/VH - ØK
Genoptagelse af sag nr. 11 fra Økonomiudvalgets møde d. 12.06.2013.
Som udgangspunkt for udviklingen af den fremtidige bydel på det nedlagte slagteriareal, skal der inden 1. april 2014 træffes beslutning om evt. genanvendelse af enkelte af de eksisterende bygninger.
Forud for denne beslutning foreslås en undersøgelse af de forventede omkostninger ved genanvendelse af bygninger/bygningstyper. Overslaget skal indeholde forventede renoveringsomkostninger, driftsudgifter, lejeindtægter samt udgifter ved en evt. senere nedrivning. Overslaget foreslås udarbejdet med udgangspunkt i de udpegede bygninger/bygningsdele, som er vist på kortbilaget. Disse bygninger repræsenterer forskellige typer af bygninger - kontor-og kantinebygning, produktionsbygning og lagerhal - der hver for sig vil kunne anvendes til forskellige typer af aktiviteter.
Den økonomiske ramme for undersøgelsen er 100.000 kr. og udgiften foreslås finansieret af de frigivne midler fra kontoen til køb af Slagterigrunden.
Desuden foreslås, at der internt udarbejdes en overordnet vurdering af grundlaget for anvendelse af slagteriets bygninger – i form af en sammenstilling af resultatet af den allerede udførte iværksætterundersøgelse, forespørgsler hos interne fagforvaltninger og hos få udvalgte firmaer/iværksættere.
Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Fra
forvaltningen deltog planchef Søren Hemdorff.
Tiltrådt
indstillingen.
Bilag
Slagteriet - bilag til ØK -
02.10.2013
029888-2012
Sagsfremstilling
PK/HLJ – TU - ØK
Sagsbehandling fra mødet
d. 19. august 2013.
Folketinget har indgået
energiforlig omkring etablering af solcelle anlæg i Danmark med en samlet
opstillet effekt på ca. 800 MW indtil 2020 (svarende til 400 stk. 2 MW
vindmøller). Der er således af folketinget afsat et samlet loft på statens
økonomiske "tab" fra manglende indkomst fra el afgifter og tilskud
ved salg af solceller plus omkostninger til tilskud til solceller.
Status pr. juni 2013 er, at
der i Danmark er opstillet solcelle anlæg med en samlet effekt på ca. 620 MW
(måske 760 MW - i flg. artikel i Ingeniøren). Den hurtige udbygning af solcelle
anlæg har givet anledning til flere lovændringer fra Folketinget.
Lovgivningen er ændret i flere
omgange – bl.a. følgende:
Udfordringer for kommunale
solcelleanlæg (pga. gældende love):
Det kan konstateres, at nogle
kommuner forsætter med gennemførsel af solcelle anlæg på kommunale bygninger,
mens andre kommuner afventer evt. ændret lovgivning.
Selskabsudskillelse og
bloktilskud: Fritagelse for
krav om selskabsudskillelse for kommunale solcelleanlæg er endnu ikke
forhandlet på plads i Energistyrelsen. Energistyrelsen og
Finansministeriet arbejder på at ændre reglerne hvor KL er inddraget. Der
arbejdes på, at undgå modkrav i bloktilskud p.g.a. evt. økonomisk overskud fra
solcelle anlæg og undgå krav om regnskabsmæssig adskillelse.
Energistyrelsen har varslet
følgende kommende ændringer i solcelle reglerne (men p.t. ikke indskrevet i
gældende love eller bekendtgørelse).
Samtidig har staten ikke p.t.
opnået EU godkendelse af tilskud på 130 øre/kWh til solcelleanlæg.
Status solcelle anlæg –
Holstebro Kommunes ejendomme.
Holstebro Kommune har:
På baggrund af en kommende effekt
pulje på samlet 20 MW kommunale solcelleanlæg kan:
Teknik og Miljø's samlede
vurdering:
For Holstebro Kommune kan der være
en fordel, at få gennemført de 5 næste solcelle anlæg inden lovgivning bliver
ændret, såfremt der ikke kommer økonomiske sanktioner siden hen.
Der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt kommende
ny lovgivning med generelt dispensation vedrørende krav om
selskabsudskillelse, kan indeholde økonomiske sanktioner overfor kommuner, som
har opsat solcelle anlæg siden selskabskrav blev alment kendt i kommunerne, og
det anbefales derfor at afventer afklaring/ændring af gældende lovgivning.
Fortsat sagsbehandling til mødet
d. 23. september 2013:
Teknisk Udvalg besluttede på mødet
d. 2. september 2013, at genoptage sagen på førstkommende møde.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller at:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 19. august 2013 kl. 13.00
Teknisk Udvalg besluttede,
- at tage orientering om lovgivning
omkring solcelleanlæg til efterretning.
- at udbud af 5 allerede
projekterede solcelleanlæg, som anført i sagsfremstillingen, iværksættes.
Teknisk udvalg den 23. september 2013 kl. 13.00
Udvalget besluttede, at sagen
sendes til Økonomiudvalget med anbefaling af, at Økonomiudvalget bakker op om
beslutningen om, at udbud af 5 allerede projekterede solcelleanlæg, som anført
i sagsfremstillingen, iværksættes.
Beslutning
Sagen blev udsat til næste møde.
027495-2013
Sagsfremstilling
HLJ -TU - ØK
Teknik og Miljø råder over 2
specialindrettede indsatslederbiler, som anvendes af indsatslederne til
udrykningskørsel ved brand.
Den ene af disse biler, årgang 2003
står over for udskiftning.
Indsatslederbilerne
specialindrettes med betydeligt kommunikationsudstyr, hvorfor det påregnes
at bilerne skal fungere som indsatslederbiler i ca. 8 år før udskiftning.
På baggrund af et tilbud på den nye
bil på 300.000 kr. (afgiftsfri), samt specialindretning for ca. 180.000 kr.
anmoder Teknik og Miljø om Økonomiudvalgets godkendelse af, at
indsatslederbilen finansieres ved indgåelse af finansiel leasingaftale med
kommuneleasing på op til 480.000 kr. med en løbetid på 8 år.
Det er ikke muligt at finansiere
indsatslederbilen inden for beredskabets budgetramme. Den årlige leasingafgift
på ca. 65.000 kr. skal finansieres inden for Teknisk Udvalgs budgetramme. Det
endelige forslag til finansieringen fremlægges i forbindelse
med Teknisk Udvalgs budgetopfølgning den 28. februar 2014.
Teknik og Miljø har siden
kommunalreformen anvendt finansiel leasing ved udskiftning af tjenestebiler, i
overensstemmelse med kommunens indkøbspolitik. Den anden indsatslederbil er
således anskaffet for ca. 4 år siden på samme vilkår.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller at:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 23. september 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
Teknik og Miljø oplyste på mødet,
at Økonomisk forvaltning ikke har bemærkninger til sagen.
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
030558-2013
Sagsfremstilling
CS/FLS - UNMK - ØK - BY
Fra august 2012 og frem til marts
2013 er der pågået et dialog- og analysearbejde for undersøgelse af muligheden
for et eventuelt samarbejde eller fusion mellem Østdeponi, ESØ, 4-S, NVRaffald
i/s og nomi i/s. Processen har været fulgt og understøttet med sparring fra
formænd- og næstformænd i de fire ”selskaber”.
På det fælles formands- og
næstformandsmøde den 7. marts 2013 blev det tilkendegivet fra 4-S, NVRaffald
i/s og nomi i/s, at de ville arbejde mod en sammenlægning af de tre ”selskaber”
i et nyetableret selskab med virkning fra den 1. januar 2014.
Der har frem til ultimo maj 2013
været afholdt formands- og næstformandsmøder mellem de tre ”selskaber” samt
afholdt fælles medarbejdermøder og udarbejdet sammenlægningsmateriale til
behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s, samt i de kommunale
udvalg.
Indstilling om sammenlægningen var
til behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s den 31. maj 2013.
På bestyrelsesmødet d. 31. maj 2013 var der enighed om, at der skulle ske en
sammenlægning af affaldsområdet i Skive, Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner
pr. 1. januar 2014. Der var dog et ønske om at få belyst spørgsmålet omkring bevæggrunde
for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60 interessentskab, i stedet
for to § 60 interessentskaber.
På ekstraordinære bestyrelsesmøder
den 26. juni 2013 i NVRaffald i/s og nomi i/s blev spørgsmålet omkring
bevæggrunde for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60
interessentskab, i stedet for 2, drøftet igen. Efter ønske fra Struer Kommunes
bestyrelsesmedlemmer i NVRaffald i/s og nomi i/s fra blev det besluttet, at der
skulle afholdes et møde med borgmestrene fra Holstebro, Struer, Lemvig og
Skive, bestyrelsen i NVRaffald i/s og nomi i/s, og formand og næstformand fra
TMU i Skive. Mødet blev afholdt den 28. august 2013 med det formål at afklare
den fremtidige struktur for det nye fællesskab i ét eller to § 60
interessentskaber.
Det blev på borgmestermødet den 28.
august 2013 besluttet, at organisering af det nye samarbejde skal ske i ét § 60
interessentskab med én bestyrelse, én direktør, og opdelt i 3 divisioner.
Beslutningen om en sammenlægning
har til formål, at opfylde en række øgede samfundsmæssige og driftsmæssige
krav, såvel nationalt som på EU-plan, til kommunernes opgaveudførelser på
affaldsområdet. Herunder i relation til:
• Udnyttelse af ressourcerne i
affaldet til opfyldelse af stillede lokale og nationale målsætninger.
• Effektiv og økonomisk
rentabel drift med optimal kapacitetsudnyttelse.
• Etablering af en
tilstrækkelig størrelse (befolkningsgrundlag) til oparbejdning af nødvendig
viden, know how og finansielt grundlag.
• Styrke til at igangsætte
udviklingsaktiviteter og være en attraktiv samarbejdspartner.
• Optimering af
servicemulighederne over for borgerne og virksomhederne i lokalområdet.
Interessentkommunernes indskud i
det nye selskab er alene en overførsel af aktiver og passiver (egenkapitalen) i
de 3 affaldsvirksomheder, og der tilføres ikke yderligere kapital. Der henvises
til bilag 8 for retningslinjer for Åbningsbalancen.
Sammenlægningen tager udgangspunkt
i en værdikædebetragtning af de opgaver, som interessentskaberne udfører for
ejerkommunerne. Der fokuseres på øgede mængder, udnyttelse af kapaciteter,
synergier på tværs af værdikæden og muligheden for udviklingsaktiviteter.
Der tilrettelægges en fleksibel
organisering i det nye fællesskab, så muligheder for at agere fleksibelt i
forhold til udefra kommende krav kan håndteres, herunder muligheden for at
”markedsføre” et eller flere affaldsområder.
Rationalet for sammenlægningen er
blandt andet begrundet i:
• Afsætning af genbrugelige
fraktioner.
• Fælles udbud for afsætning
af forbrændingsegnet affald.
• Indkøb af driftsmidler.
• Fremtidige udbud af
indsamlingsopgaver, er p.t. kontraktligt bundet frem til 2018/2019.
• Synergier ved logistik og
returtransporter, herunder CO2 reducering.
• Forsyningssikkerhed frem til
2020 for deponeringsegnet affald. Der etableres ny deponicelle i Kåstrup.
• Styrke til
udviklingsaktiviteter af blandt andet biomasse og styrke den finansielle
position.
• IT systemer.
• Optimering og udnyttelse af
eksisterende aktiver og anlæg.
For gennemgang af de samlede
økonomiske rationaler på kort sigt henvises til vedhæftede bilag 6. Der er en
række økonomiske rationaler som på lidt længere sigt vil løfte det samlede
økonomiske rationale. Disse er endnu ikke værdisat.
Da økonomien er delt i forhold til
ejerkommunerne vil sammenlægningen ikke, i første omgang, have den samme effekt
på alle ejerkommuner, men over tid vil alle blive styrket af sammenlægningen.
Sagsfremstillingen for etablering
af ét nyt § 60 samarbejde er enslydende i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner.
Sammenlægningsaftalen,
Samarbejdsaftalen, og de bilag der er tilknyttet disse aftaler, er godkendt af
Skive Kommunes Byråd d. 25. juni 2013.
JURA (herunder lovgrundlag):
Hjemmelen fremgår af
sammenlægningsaftalen og samarbejdsaftalen.
ØKONOMI:
Der henvises til Bilag 6, Baggrund
– Fordele – Rationaler.
Teknik og Miljøs samlede
vurdering
Teknik og Miljø anbefaler, at
sammenlægningen gennemføres som beskrevet ovenfor.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
indstiller at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 23. september 2013 kl. 09.00
Indstilling tiltrådt.
Morten Flæng (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
023841-2013
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget drøftede på mødet den 26. juni 2013 ”Indkøbspolitik og sociale klausuler ”. Udvalget besluttede at der udarbejdes et oplæg til organisering og procedurer for arbejdsklausuler i offentlige kontrakter i Holstebro Kommune.
Arbejdsklausuler omhandler løn- og arbejdsvilkår, og typisk forpligtiger klausulen den der udfører opgaven - og eventuelle underleverandører - til at sikre danske løn og arbejdsvilkår, som de er defineret i en repræsentativ overenskomst på området. I praksis et det ILO-konvention nr. 94 som regulerer området. I Holstebro er ILO-konventionen indarbejdet i udbud for både varer og tjenesteydelser. På bygge- og anlægsområdet er der fra primo 2013, som standard, indsat en klausul i forhold til AB92/ABT93, som klart formulerer hvordan ILO-konventionen skal overholdes. Denne formulering er vedhæftet som bilag. Det fremgår bl.a. at Kommunen kan ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning, hvis entreprenøren overtræder arbejdsklausulen.
Sociale klausuler er en forpligtigelse for den, der udfører opgaven til at påtage sig en social opgave, eksempelvis at integrere ledige ved at stille virksomhedspraktikpladser til rådighed, eller uddanne unge ved at stille uddannelsespraktikpladser til rådighed. Sociale klausuler indgår som en del af kommunens udbudspolitik. Konkret er der bl.a. indarbejdet sociale klausuler om beskæftigelsesmæssige forhold i udbud vedr. rengøring af kommunale bygninger og vedligeholdelse af veje og grønne områder. Der er ikke anvendt sociale klausuler vedr. uddannelsespraktikpladser til lærlinge. Inddragelse af klausuler herom er komplekst.
I 2013 er der i forhold til bl.a. uddannelsespraktikpladser indgået en aftale mellem BYG, 3F, de lokale uddannelsesinstitutioner samt Holstebro kommune om fremme af mulighederne for lære- og praktikpladser.
Den 30. august dette år har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen udsendt en vejledning. Heraf fremgår, at fra 1. januar 2014 gælder "Følg eller forklar"- princippet. ”Følg eller forklar”-princippet indebærer en pligt for bl.a. kommuner til enten at anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler (i praksis uddannelsespladser i .f.m. lærlingeforløb) i relevante udbud eller forklare, hvorfor kommunen ikke gør.
Kontrol i f.t. ILO-konventionen og sociale klausuler knytter sig primært til tjenesteydelser som rengøring og bygge- og anlægsområdet. Som udgangspunkt vil kontrollen i forhold til ILO konventionen være en del af kommunens øvrige tilsyn med konkrete projekter. På bygge- og anlægsområdet vil opfølgningens derfor ske i forbindelse med den løbende byggesagsstyring, hvor der fra Miljø og Teknik supplerende vil være fokus på at danske krav til ansættelsesforhold overholdes.
Såfremt der opstår
konkret mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen foreslås det, at
selve udredningsdelen indledningsvist henlægges til en kontrolgruppe med
repræsentanter fra Teknik og Miljø, Borgmesterkontoret, Social- og
arbejdsmarked og Økonomi. Med en eventuel øget kontrol ”i marken” og såfremt
der opstår et behov for udredninger af mistanker om manglende overholdelse af
klausuler af betydeligt omfang vil der skulle tages stilling til evt. at
(om-)prioritere ressourcer til indsatsen.
I forhold til opfølgning
og kontrol på sociale klausuler indgår opfølgningen i dag typisk som en del af
bonusafregningen. Social- og Arbejdsmarked samt Teknik og Miljø følger derfor
årligt op på at klausulerne overholdes.
Med et øget fokus
på området, herunder indførelsen af ”Følg eller forklar”-princippet kan det,
for at sikre et bedre løbende overblik, overvejes, at etablere én central
registrering af de enkelte klausulers anvendelse i konkrete udbud, og udarbejde
en procedure for de enkelte kontraktholderes opfølgning.
Indstilling
Det indstilles at:
Beslutning
Tiltrådt indstillingen.
Der etableres en rådgivningsgruppe
med deltagelse af arbejdsgivere og arbejdstagere.
Bilag
031243-2012
Sagsfremstilling
SH/NS - UNMK - ØK
Økonomiudvalget besluttede den
15.8.2012 over for Energistyrelsen at bakke op om en mulig udpegning af
området Vesterhavet Syd beliggende fra nogle kilometer nord for Thorsminde
til nogle kilometer syd for Hvide Sande. Området Vesterhavet Syd var vist i en
screeningsrapport og visualiseringsrapport fremsendt af Energistyrelsen
til relevante kommuner. Screeningen havde til formål at screene de danske
farvande for egnede placeringer for kystnære havmølleprojekter.
Områderne var bruttoområder, der efterfølgende skulle detailvurderes
i forhold til arealinteresserne og de fysiske forhold.
I august 2013 har Energistyrelsen
udsendt en brochure om udbud af 450 MW kystnære havmøller. Af brochuren indgår
Vesterhav syd med en reduceret afgrænsning i forhold til den hidtidige
afgrænsning i screeningsrapporten. Energistyrelsen har til Teknik og Miljø
oplyst, at der i forbindelse hermed ikke har været indbudt til dialog
eller foretaget høringer, udover dialog med myndigheder, der har interesser på
havet, som f.eks. Søfartsstyrelsen. Der vil blive foretaget geologiske
forundersøgelser i disse områder, hvorefter de sendes i udbud.
Teknik og Miljø vil på mødet give
en yderligere orientering om forløbet og status for projektet.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
indstiller at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 23. september 2013 kl. 09.00
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
anbefaler overfor Økonomiudvalget, at det i brev til Energistyrelsen markeres,
at Holstebro Kommune fortsat er interesseret i, at der opstilles havvindmøller
i området ud for Thorsminde.
Teknik og Miljø fortsætter dialogen
med Energistyrelsen med henblik på at få afklaret, hvordan områderne er
fremkommet.
Morten Flæng (A) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Udkast til brev til Miljøministeren
blev uddelt på mødet.
Tiltrådt indstillingen.
042026-2009
012396-2013
036831-2007
000158-2013