Grøn Bazar 2024

Kom og find det sport- og fritidstøj, -udstyr og -sko, som dit barn mangler til sin fritidsaktivitet - helt gratis på Idrætscenter Vest

Tag din pose med og fyld den med det du mangler!

Kom en tur på Idrætscenter Vest (Mozartsvej 5, 7500 Holstebro) fra kl. 10.00 - 12.30, lørdag den 20. april 2024, og fyld favnen med det udstyr, tøj og sko, som I står og mangler til jeres børns fritidsaktivitet.

Hvad koster det?

Det er GRATIS, men tag venligst kun udstyr, tøj og sko til eget behov.
OBS! - Der udleveres ikke poser ved bazaren

Gratis aktiviteter for ALLE i Hal 1 og Springcenteret:

I forbindelse med Grøn Bazar åbner Idrætscenter Vest dørene op til Hal 1 og Springcentret. Og det bedste af det hele? Det er gratis, og I er alle velkomne!

Amerikansk Fodbold med Holstebro Dragons:

Har du nogensinde haft lyst til at prøve Amerikansk Fodbold? Nu har du chancen! Kom forbi Hal 1 og få en unik mulighed for at prøve Amerikansk Fodbold-udstyr. Mærk, hvordan det er at løbe, bryde og tackle som en ægte Dragon med det tunge udstyr. Der er plads til alle, der har lyst til at prøve kræfter med sporten eller bare gerne vil høre om den.

Hockeybane:

Grib en stav og udfordr dine venner til hockey i Hal 1. Uanset om du er en rutineret spiller eller aldrig har prøvet det før, er der plads til dig. Kom og få sved på panden!

Springeventyr i Springcentret:

Trænger du til lidt spring og leg? Så kom forbi Springcentret og udforsk din luft sans på vores store trampoliner og bløde grave. Vores dygtige springinstruktører står klar til at guide dig igennem dine måske første spring og sikre, at du får en sjov oplevelse.

Vi Tænker GRØNT Sammen

… når vi hver især bidrager med de ressourcer, som vi har til rådighed for fællesskabet. Vi tror på, at vi SAMMEN kan bidrage til at så mange som muligt får et sundt og aktivt fritidsliv.

Dette gør vi ved SAMMEN at indsamle brugt sport- og fritidstøj/-udstyr, som genbruges ved at blive givet videre til andre, så de kan dyrke deres fritidsaktiviteter med det rette tøj og udstyr.

Dato: 20. april 2024

Klokken: 10:00 - 12:30

Sted: Idrætscenter Vest, Mozartsvej 5, 7500 Holstebro

Pris: Gratis

Grøn Bazar 2024
20
APR
keyboard_arrow_up