Beacharena

Facilitetsstrategi på fritidsområdet

Bevæg dig for livet

Holstebro Kommune er en idrætskommune, og sådan har det været i mange år. Idræt og bevægelse er nogle af de elementer, der knytter os sammen, gør os sundere og gladere i fællesskab.
Idræt og bevægelse har brug for faciliteter for at kunne udfolde sig, og gennem de seneste mange år har vi brugt mange ressourcer på at etablere, udvikle og vedligeholde de mange idrætsfaciliteter i vores kommune.

Hvorfor?

  • Gennem en årrække har vi kunnet se en markant ændring i borgernes ønsker og behov for idrætsfaciliteter.
  • Individuelle, selvorganiserede idrætter vinder frem især i naturen, byrum og på gader og veje.

Hvordan påvirker det brugen af de eksisterende faciliteter og hvilke krav stiller det til eventuelle nye faciliteter - nu og i fremtiden?

Disse spørgsmål – og en lang række andre – har vi brug for at finde svaret på. Derfor har Kultur og Fritidsudvalget valgt at få udarbejdet en strategi for kommunens idrætsfaciliteter. Med den strategi i hånden kan vi i fællesskab fokusere på de elementer, der skal arbejdes på for at sikre, at vi i fremtiden har attraktive faciliteter, der kan danne grundlag for bevægelse og idræt.

Hvordan:

  • Vi vil i arbejdet på strategien fokusere på eksisterende faciliteter, men et vigtigt fokus i strategien vil være på nye arenaer (naturen, byrum m.m.) som er populære hos nutidens idrætsudøvere og som rummer et potentiale for at blive gjort mere bevægelsesparate.
  • Vi kan ikke lave en strategi uden aktørernes stemme, så derfor inviterer vi en bred kreds af idrættens aktører - foreninger, faciliteter og andre, til et opstartsmøde, hvor vi kan få en god dialog og forhåbentlig en masse gode input til strategien.

Opstartsmødet finder sted:
Mandag den 28. oktober 2019, kl. 17.00 - 21.00
i Mejrup Kultur- og Fritidscenter.

keyboard_arrow_up