Oplev naturen

Bæveren er flyttet ind ved Tvis Mølle Naturlaboratorium

I 1999 blev 18 bævere sat ud Flynder Å-systemet ved Klosterheden. Dermed var bæveren tilbage i den danske natur efter mere en 1.000 års fravær, og nu er bæveren så også flyttet ind ved Tvis Mølle.

Du finder tydelige spor efter bæveren, når du bevæger dig rundt i området langs Tvis Å. Bæveren lever nemlig udelukkende af planter og da bark fra løvtræer oftest er eneste fødekilde i det sene efterår og om vinteren, vil du mange steder se hvordan bæveren har spist barken af træerne eller har fældet træerne, den spiser barken fra.

 

Se spor i naturen efter odderen 

Du kan også være heldig at se spor efter odderen langs Tvis Å. 

Odderen lever i vandløbet og spiser fisk. Hver dag spiser den 1 - 1 ½ kilo fisk. Den går ikke efter en bestemt art, men jager, fanger og spiser de fisk der er i området. Den spiser f.eks. ål, karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabber - og andre fisk. Det er de små fisk den går efter - yngel på 10 - 15 cm. Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandkalve.

Odderen jager under vandet - og den bruger sine øjne og sine lange knurhår til at finde byttet.

Ved Tvis Å kan du se hvordan odderen skærer svingene i det snoede vandløb, den går simpelthen på land i svinget og går i vandet på modsatte side. Odderen markere hvor den går op og i vandet og det er disse spor, du finder ved Tvis Å.

Laksen gyder i december måned

Kommer du til Tvis Mølle Naturlaboratorium i december eller i begyndelsen af januar kan du være heldig at se en laks eller ørred gyde.

Mange fiskearter blandt andet laks, ørred og stalling kræver, at der er grus i bunden af vandløbet, hvor de kan begrave deres æg. I gruset ligger æg og fiskelarver nemlig beskyttet mod fisk og smådyr, som ellers ville æde de næringsrige æg og larver. 

I Tvis Å er der udlagt gydegrus i en lang række af åens sving og det er netop her, du kan se fiskene i december måned. 

Hunfisken vælger et sted med hurtig strøm og stenbund som gydeplads. Her lægger hun sig på siden og skaber en fordybning i bunden – en såkaldt gydegrube ved at slå op og ned med sin hale. Når hunnen er klar til gydning stiller hun sig i bunden af gydegruben, hvorefter hannen indfinder sig. Mens æggene afgives i en lang stråle, afgiver hannen sin sæd, og de befrugtede æg lægger sig i bunden af gydegruben mellem de store sten. Efter at æggene er lagt, slår hunnen sten og grus hen over æggene med halen, så de bliver tildækket.

Går man lidt langsomt langs vandløbende og holder øje med, hvad der sker på de lidt hurtigstrømmende steder, så har man en chance for at se hele seancen.

Når fiskene har gydt deres æg, kan man se gyde-gravningen som et lyst område i grusbunden, hvor gydegruset er blevet hvirvlet op. Æggene klækker i april-maj afhængig af vandtemperaturen.

Nærbillede af en laks

keyboard_arrow_up