Holstebro Idrætspark
Holstebro Idrætspark er et alsidigt sports- og idrætsfacilitet som ligger centralt i Holstebro. Parken råder over tre fodboldbaner, heraf en til rugby samt et kombineret atletik- og fodboldstadion med plads til 8.000 tilskuere.
Stadion er hjemmebane for byens største fodboldklub, Holstebro Boldklub.
Der er også 3 fodboldbaner, hvoraf den ene bruges til rugby samt et beachanlæg, som bruges aktivt i sommersæsonen. Idrætsparken er nærmeste nabo til tennishallen med 2 indendørs baner og 8 udendørs baner.
Stadionhallen
Stadionhallen ligger i forbindelse med idrætsparken. Hallen bliver brugt til forskellige sportsgrene her især basketball og volleyball. Der forefindes også mødelokale, yogalokale og flere omklædningsrum i forbindelse med hallen.
I sammenhæng med hallen findes også en hyggelig café, som er åben når der er stævner og arrangementer. Det er også muligt at bestille sandwich, mm. i forbindelse med klubmøder og lignende.