Brug biblioteket hjemmefra

Lyt og læs på eReolen

Selv om biblioteket er lukket, kan du læse e-bøger og høre lydbøger fra din iPad, smartphone eller computer.

Er du allerede låner, logger du bare ind med dit cpr.nummer og den kode, du normalt bruger på biblioteket. Gå ind på eReolen og log ind.

Er du endnu ikke registreret som låner, kan du selv oprette dig på bibliotekets hjemmeside. Du skal bo i Holstebro Kommune for at benytte dig af Holstebro Biblioteks online tjenester.

 

Du kan også se film 

Biblioteket tilbyder også film online via Filmstriben, som du også kan hente som app til din iPad eller smartphone.

Biblioteket tilbyder desuden tidsskrifter og magasiner online via RB Digital, online koncerter via Quello, aviser via PressDisplay og mange andre fede online tjenester.

Du kan finde dem alle på bibliotekets hjemmeside.
Også her gælder det, at du skal være registreret som låner og bo i Holstebro Kommune.

Leg med læring

Du kan lege med læring for de små i Sprogsporet.

Et eksempel kan være ordet ”let”. Prøv at løfte forskellige ting med dit barn. Er tasken f.eks. let? Er stolen let? Eller hvad med papiret - er det let eller tungt?

Legen, der hænger sammen med ordet, kan være leg med sæbebobler eller at puste vatkugler.

Alt dette og meget meget mere kan du som forælder eller fagperson nyde godt af med Sprogsporet, der er bibliotekernes fælles indsats, som støtter sprogstimulering og tidlige læsefærdigheder for børn i alderen 0-7 år.

Familieudfordringen

Gør læsning sjovt for hele familien. Vær med i vores læseudfordring, hvor familien skal hjælpe med at løse opgaver.

Du skal hente ”Familieudfordringen”. Når biblioteket er åbent igen, og mindst 6 af de 10 opgaver er løst, kan Familieudfordringen afleveres på biblioteket.

Her kan børnene deltage i en konkurrence om en bogpræmie.

I er også velkomne til at dele billeder af, hvordan I løser opgaverne på vores Facebook-side.

Hjælp til opgaver

Mange unge sidder hjemme uden mulighed for at skaffe bøger til deres opgaver og projekter.

Med bibliotekets digitale tjenester og baser kan du stadig finde kilder, artikler og skaffe viden til brug i arbejdet med at lave opgaver.

Se mere på bibliotekets hjemmeside.

keyboard_arrow_up