Holstebro Kommune

Laks i Storå

subpage-img

De sidste "kunstigt klækkede" lakseyngel sat ud i Storå 

Den 6. april 2017 blev de sidste "kunstigt klækkede" lakseyngel sat ud i Storå af SVS og med lidt hjælp af skovbørnehaven ved Nibsbjerg.

Det er nu fremadrettet helt op til laksene selv at sikre de kommende generationer af laks i Storå. 

 

2016 - En fantastisk laksesæson i Storå

Lørdag den 15. oktober 2016 sluttede laksefiskeriet i Storå vest for vandkraftsøen - og hvilken rekordsæson, det har været!

Aldrig har der været fanget så mange laks på lystfiskergrej i åen og heller ikke så mange store som i år. Laksekvoten var i år af DTU Aqua sat til 185 laks over 75 cm og 210 stk. under 75 cm.

Alle de store laks der måtte hjemtages var fanget i løbet af den første måned efter sæsonpremieren 16. april og flere var af betydelig størrelse. Peter Wadmann fra Thisted fangede på premieredagen ved Holstebro dagens største - en stor blanklaks på hele 18 kg, der 5 dage senere blev fulgt op af en endnu større laks på 18,9 kg fanget ved Bur af Sven Fenger.

Peter Wadmann fra Thisted fangede på premieredagen ved Holstebro dagens største - en stor blanklaks på hele 18 kg


 

Den største

I en af de sidste dage af fiskesæsonen fik Simon Shimizu, Holstebro, en gigantisk hanlaks på krogen. Fisken blev målt til hele 141 cm, før den blev genudsat uden at have været vejet. Denne kæmpelaks er den største fanget i Danmark målt ud fra dens længde, men tobakshandler Dinesens 62 år gamle danmarksrekord fra Skjern Å står stadig, da rekorder afgøres på baggrund af fiskens vægt. Dinesens blanke forårslaks på 136 cm vejede hele 26,5 kg. Den laks Simon fangede den 5. oktober i Storå tæt på Friluftsbadet har ved fuld vægt tilbage i april sikkert været tæt på rekorden. Det må anses som muligt, at Storå i løbet af få år leverer en forårslaks, der bringer rekorden til Storå.
 

Kvoterne kan øges?

Laksebestanden har været i ubrudt fremgang de sidste 10 år og rundede i 2015 ca. 5.800 store opgangslaks på gydevandring. I år har opgangen tydeligvis været endnu større måske helt oppe omkring 7.000 laks og hele 1.400 af dem har været fanget på lystfiskergrej svarende til 20 % af opgangen. Alle fanget vest for vandkraftsøen. På grund af de statsligt fastsatte kvoteregler, er de 1.100 ud fra et forsigtighedsprincip blevet sluppet fri i åen igen – svarende til ca. 80 %. I norske lakseelve genudsættes til sammenligning kun ca. 25 % af laksefangsten.

Fremover må der dog være grundlag for at hæve laksekvoterne betydeligt, så flere kan få glæde af at høste af naturens overskud og hjemtage en laks. Kvoteændringer skal udføres med omtanke, så ikke kun de største tages med hjem. Det er vigtigt også at høste af de små 50-70 cm store smålaks ellers er risikoen, at de på sigt vil komme til at dominere bestanden, da deres gener viderebringes til næste laksegeneration i for stort tal. En mulighed er helt at fjerne kvotebegrænsningerne på de mindste.
 

Den næste sæson

Hvordan bliver laksesæsonen i 2017? Ja, det skal man være varsom med at byde på, da mange faktorer har indflydelse på, hvor godt det går. Kommer der fx en streng vinter, kan det have indflydelse på hvor mange laks, der overlever og kommer op i åen på ny. Det er også afgørende hvor mange små 2 år gamle laks (smolt), der er trukket ud af Storå, er nået op til opvækstområderne i Nordatlanten og har klaret hele turen tilbage igen. Normalt regner man med at ca. 5 % af de små smolt klarer denne rejse tur/retur uden at blive spist af skarv eller gå i fiskernes net. Når det er sagt, er der ikke meget der tyder på, at laksesæsonen i 2017 bliver dårlig.
 

Laksebestandens udvikling

Kommunen og lokale lystfiskere arbejder i fællesskab målrettet på at øge laksens gyde- og opvækstmulighederne i Storåsystemet. Det sker ved at udlægge småsten – såkaldt gydegrus. I 2013 blev der etableret over 5.000 kvadratmeter gydeområder bl.a. ved de 2 store stryg i Storå ved Nibsbjerg ud for Vængerne og længere mod vest ved golfbanen Storådalen. Det er alle disse gydestryg med mindst 4 år på bagen, der er grundlaget for vildlaksebestandens udvikling. Gydestrygene er primært etableret efter kommunalreformen i 2007 (se faktaboks).
 

Storå på toppen

Storå har i år overtaget laksetronen fra Skjern Å. I Storå er fanget omkring 200 laks flere end i Skjern Å og Storå har ligeledes i år opnået den historiske milepæl, at udsætningerne nu ophører. De sidste 20.000 opdrættede lakseyngel udsættes i april 2017. Dermed er storålaksen den første laksestamme i Danmark der kan kan klare sig selv, hvilket også er en indikator for at der generelt er en høj naturkvalitet i storåsystemet vest for Holstebro Vandkraftsø.

De udenlandske lakseturister har endnu ikke for alvor fået øje på de gode fangstmuligheder ved Storå, men det er tydeligt at mærke, at danske laksefiskere i stigende omfang sætter kursen mod lakseåen ved Holstebro.
 

Faktaboks

Faktaboks

Det hjælper laksen at udlægge gydegrus. Siden 2007 er der i Holstebro Kommune udlagt mere end 20.000 kvadratmeter gydeområder for laks, ørred og lampretter i Storåsystemet. De gydeområder der er mindst 4 år gamle bidrager til årets lakseopgang, da det tager 4 år fra laksene gyder til resultatet viser sig i form af en voksen laks tilbage i Storå (se figur).

Udvikling i laksebestand og gydeområder

Figur. Årlig lakseopgang i Storå sammenholdt med udbredelsen af mindst 4 år gamle etablerede gydeområder i Holstebro Kommune (opgangsdata Ringkjøbing Amt og Danmarks Tekniske Universitet, lakseantallet i 2016 er anslået ud fra lystfiskerfangsterne).

Laksebestanden i Storå

Laksebestanden i Storå har gennemgået dramatiske forandringer gennem årene. Fra 1940 til 2002 var bestanden på et meget lavt niveau og tæt på at dø ud. 

I 2002-2004 blev der taget nationale initiativer, der skabte basis for laksens redning. 

Vandløbsrestaureringer er et fokusområde i kommunens naturpolitik. Holstebro Kommune har siden kommunalreformen i 2007 skabt fri faunapassage og rent vand i Råsted Lilleå og Gryde Å samt etableret gydebanker i de væsentlige laksevandløb i Storåsystemet.

I 2012-2014 er der af Holstebro Kommune udført fiskeundersøgelser i Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å. Fiskeundersøgelserne viser rekordtætheder af lakseyngel på de restaurerede vandløbsstræk og lakseudsætningerne er på det grundlag stoppet i de 3 vandløb.


 

Laksen i Storå - 1940 til 2000

Laksebestanden i Storå har gennemgået dramatiske forandringer gennem årene. Der var før vandkraftværket blev bygget en stor laksebestand og gamle fangstdata fra Nissum Fjord angiver, at op mod 10 tons årligt blev fanget i garn i Nissum Fjord. Det er sandsynligt, at der på det tidspunkt ikke var en bæredygtig forvaltning af garnfiskeriet eller en korrekt fangstindberetning.

Med vandkraftværkets etablering først i 40-erne faldt laksebestanden til et meget lavere niveau. 2/3 af laksens opvækstområde i øvre Storå blev gjort utilgængelig for laksen. Laksen kunne efter 1942 derfor kun gyde i hovedløbet nedstrøms vandkraftværket og i de sideløb, der på det tidspunkt var åbne for laksene og fri for dambrug eller vandmøller. Dambrugene etablerede sig især op gennem 50-erne med opstemninger og dermed nye spærringer for laksen i Storås tilløb. Senere kom også den store industriforurening fra bl.a. slagteriet i Holstebro og laksebestanden var tæt på at dø helt ud.

I 1989 byggede man et omløbsstryg forbi opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk med en vandføringskapacitet på op til 2 m3/s. De voksne laks på gydevandring havde dermed en mulighed for at passere opstemningen, hvilket hvert år sker tæt på laksenes gydeperiode i november-december. Denne fiskepassage er derimod ikke tilstrækkelig for de små 1-2 års laks (smolt), når de er klar til at svømme ud til havets opvækstområder i Nordatlanten. Smoltene går i for stort antal tabt i vandkraftsøen og der er i dag ikke en selvreproducerende laksebestand opstrøms søen og derfor heller intet reelt lystfiskeri efter laks her.

Sportsfiskerne i Holstebro har gennem årene været en aktiv medspiller i kampen for at få laksen tilbage. Det er tidligere forsøgt, at opdrætte laks til udsætning baseret på æg fra udenlandske laksestammer. Selv om intentionen var god, har det vist sig at laks gennem århundrede er genetisk tilpassede det vandløb, hvor de hører hjemme og en flytning til andre udenlandske vandløb ofte er dømt til at mislykkes.
 

Afgørende nationale initiativer for laksen - 2002-2004

 I 2002-2004 blev der taget 2 væsentlige initiativer i Danmark, der havde afgørende indflydelse på, at den naturlige laksebestand kunne genrejses. For det første skabte et udvalgsarbejde under Fødevareministeriet basis for at de gammeldags jorddambrug kunne udskiftes med moderne recirkulerede dambrug – såkaldte modeldambrug, med god vandrensning og lille vandforbrug – evt. grundvand.

Som opfølgning på dette udvalgsarbejde blev der af Fødevareministeriet i 2002 nedsat et såkaldt ”Faunapassageudvalg”, der primært bestod af vandløbsfolk fra de jyske amter, men også havde repræsentanter fra Dansk Dambrugerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriundersøgelser.

 Faunapassageudvalget kom med anbefalinger omkring hvordan man laver effektive faunapassager for fisk og smådyr og hvor meget vand, hvordan vandindtag afgitres samt hvor meget vand, der kan fjernes fra åen uden at påvirke faunapassagen.

Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet kom i 2004 på banen med ”National forvaltningsplan for laks”, hvor der blev sat nye mål for den vestjyske laks og også afsat supplerende naturgenopretningsmidler, så dambrugene i vigtige laksevandløb kunne etablere sig uden stemmeværk jævnfør Faunapassageudvalgets anbefalinger.

Det blev også besluttet, at udsætningslaks skulle baseres på genetisk ægte vestjyske laks og alle indfangede moderfisk blev derfor i en periode gentestet, før de indgik i avlsarbejdet. Opdræt af storålaks blev samtidig flyttet fra Frøjk Fiskepark til Danmarks Center for vildlaks i Randers. Også garnfiskeriet i Nissum Fjord er de senere år blevet pålagt restriktioner og der er fastsat fangstbegrænsninger for lystfiskernes laksefangst.

Siden er det kun gået fremad for laksebestanden. De første år var der selvfølgelig en overvægt af udsatte laks i gydebestanden, men nu (2015) er vildlaksene i klart overtal (ca. 70 %). Siden 2009 er alle udsatte laks i Storåsystemet blevet mærket ved at deres lille ”fedtfinne” er klippet af, før de er sat ud i åen. Det er derfor nemt at se, om det er en vildlaks eller en opdrættet laks.

Fedtfinneklippet laks
 

Kommunens vandløbsprojekter løfter laksebestanden

Fra 2003 til 2015 er laksebestanden øget fra ca. 140 til ca. 5.800 opgangslaks på gydevandring. Det er en vækst i bestanden, der selv i internationalt perspektiv er ekstraordinær.

Hvordan er det kommet så vidt – så hurtigt?

For at en laksebestand kan klare sig uden udsætninger skal mindst 4 forhold være opfyldt:
 

  • Der skal være rent vand
  • Der skal være egnede gydeområder
  • Der skal være passage fra opvækstområder i havet til gydeområder i åen og vice versa.
  • Det skal sikres, at et tilstrækkeligt antal gydelaks ikke fanges.

Siden kommunalreformen i 2007 har Holstebro Kommune intensiveret arbejdet med at understøtte disse krav ved aktiv handling. I perioden 2007-2009 har Holstebro Kommune jf. Forvaltningsplan for laks etableret fri faunapassage ved 5 dambrug i Råsted Lilleå. Dambrugene er samtidig enten blev nedlagt eller ombygget til modeldambrug. Dette initiativ medførte at Råsted Lilleå for første gang i årtier opfyldte vandløbsmålsætningen – den biologisk vandløbskvalitet gik fra faunaklasse 4 til faunaklasse 7 - eller med andre ord fra en ringe vandløbskvalitet til topkvalitet. Projektet indebar, at åen på 4 vandløbsstrækninger blev lagt om og der blev etableret nye lavvandede vandløbsstræk med gydegrus og frisk strøm (se nærmere i afsnit vedr. Råsted Lilleå). Holstebro Kommune har efterfølgende udlagt gydegrus andre steder i åen.

 I 2010-2011 har Holstebro Kommune arbejdet videre på samme måde i Gryde Å. Grydeå Dambrug er blevet nedlagt og åen lagt forbi Mølbak Dambrug, så stemmeværket kunne fjernes. Andre strækninger er blevet restaureret med gydegrus (se afsnit Vandløbsprojekter /Gryde Å).

Også i Vegen Å og i Tvis Å er der etableret nye gydebanker. I Vegen Å, er der før kommunalreformen gennemført betydningsfulde restaureringer ved nedlæggelsen af 4 dambrug i samarbejde med Ringkjøbing Amt, så der i dag kun er et dambrug tilbage.

Der er endvidere i perioden 2011-2016 etableret 5 store gydeområder i Storås hovedløb. I alt er der siden 2002 etableret mere end 23.000 m2 nye gyde- og opvækstområder for laksen i Storåsystemets større vandløb i Holstebro Kommune. Sportsfiskerne har deltaget i en række af gydegrusprojekterne og staten har været medfinansierende – især omkring dambrugsprojekterne.

Der er derfor en god forklaring på, at laksebestanden i Storåsystemet nedstrøms vandkraftværket i dag er i en gunstig tilstand og at udsætningerne nu kun spiller en lille rolle for laksebestanden. Laksen blev i 2011 optaget som særlig ansvarsart i kommunens kommunens Naturpolitik.

 

Små lakseyngel

Kontakt

Teknik og Miljø

Natur og Miljø - Natur

E-mail: vandognatur@holstebro.dk

Tlf.: 9611 7566

Kirkestræde 11
7500 Holstebro