Merudgifter til voksne

Borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med et varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne. 

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen, efter § 15 a i lov om social pension.

Borgere der modtager invaliditetsydelse tilkendt før den 1.1.2003, kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Borgere, der modtager førtidspension tilkendt før den 1.1.2003, er ikke berettigede til merudgifter efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud til personlig hjælper efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Der skal være en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås:

1. langvarig lidelse, hvis 
2. konsekvenser for borgeren er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at
3. der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. 

Derudover skal de nødvendige udgifter overstiger ca. 6.408 kr. årligt (2018 niveau) (Udgifter til medicin kan maksimal medtages med 4.030 kr. pr. år svarende til egenbetalingen ved kronikertilskud).

Der kan ydes hjælp efter § 100 ud fra en konkret vurdering af, hvad der er nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse som følge af den nedsatte funktionsevne. 

Hjælp til nødvendige merudgifter skal medvirke til, at en borger med nedsat funktionsevne kan leve så normalt som muligt uden, at have flere udgifter ved dette end ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation. 

Merudgifter (§ 100) kan bevilges for et år ad gangen.

Dækningen af merudgifter gives som et tilskud beregnet på baggrund af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Merudgiftsydelsen udbetales forud som et fast månedligt beløb til borgeren.

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534 kr. pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.- 2.500 kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

Hvis udgifterne ligger under 6.408 kr. pr. år, er borgeren ikke berettiget til hjælp, selv om denne har en nedsat funktionsevne. Dette beløb reguleres 1 gang årligt.

Der kan søges om enkeltstående merudgifter uden der foretages regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at borgeren allerede er bevilget merudgiftsydelse.

Der kan ikke, ved bevillingen af merudgifter, medtages udgifter til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Der kan ikke, ved bevillingen af merudgifter, medtages udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Borgeren skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen.

Om der er tale om en langvarig lidelse med betydelig varigt nedsat funktionsevne vil altid bero på en konkret helhedsvurdering af borgerens mulighed for, at klare sig i den daglige tilværelse.

Til vurdering af funktionsevnen anvendes funktionsevnemetoden.

Merudgiftsydelsen er ikke afhængig af borgerens boform og indkomstforhold (løn, SU, revalidering, fleksjob, kontanthjælp). Ydelsen er ikke skattepligtig.

Borgeren skal opgive relevante oplysninger og medvirke til udredning af egne behov og funktionsniveau, herunder indhentning af lægeoplysninger.

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, helbredsforhold eller modtagelse af helbredskompenserende ydelser, som har betydning for merudgifterne skal borgeren straks oplyse dette.

Hvis der sker andre ændringer, som har betydning for merudgifterne, skal borgeren straks oplyse dette, f.eks. flytning, længerevarende indlæggelse.

Borgeren bliver kontaktet af en socialrådgiver i forbindelse med ansøgning.

Afgørelsen træffes, når det fornødne grundlag er til stede, eksempelvis når omfanget af borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er klarlagt. 

Alle afgørelser sker på baggrund af en konkret individuel vurdering.

Sagsbehandlingsfristen er 12 uger.

Bevillingen bliver revurderet senest efter 12 måneder.

Mindst en gang årligt skal bevillingen genvurderes i forhold til det kommende års forventede udgifter, og der skal ske opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Hvis der i den sidst bevilgede periode er sket en stigning i de sandsynliggjorte merudgifter, skal reguleringen for sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen fandt sted.

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, helbredsforhold eller modtagelse af helbredskompenserende ydelser, som har betydning for merudgifterne skal borgeren straks oplyse dette.

Hvis der sker andre ændringer, som har betydning for merudgifterne, skal borgeren straks oplyse dette, f.eks. flytning, længerevarende indlæggelse.

Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan borgeren ikke kræve at få en ny beregning før ved næste opfølgning. Medtages stigningen vil udbetalingen blive ændret med tilbagevirkende kraft fra den dato stigningen er sandsynliggjort.

Hvis det konstateres, at vedkommende ikke længere er berettiget til merudgiftsydelsen, ophører merudgiftsydelsen med udgangen af den måned hvor det konstateres.