Vi er klar til at hjælpe minkbranchen
Jobcenter Holstebro er parat til at rådgive og hjælpe dig, hvis du er tidligere minkavler, medarbejder i og underleverandør til minkbranchen.
Vi hjælper med
Nogle af de forskellige løsninger og muligheder vi kan tilbyde er bl.a. hjælp til eller vejledning i:
- at skrive CV’er og ansøgninger
- at formidle CV’er til relevante virksomheder
- at blive klogere på jobmuligheder i området
- muligheder for at skifte branche (f.eks. at starte i voksenlære)
- kurser og opkvalificeringsmuligheder
- muligheder for VEU godtgørelse (voksen- og efteruddannelse)
- afklaring af dine kompetencer
- jobmuligheder ved kronisk eller jævnlig sygdom
Andre tilbud
Du kan fortsat søge omstillingspuljen, der hjælper afskedigede medarbejdere fra minkbranchen. Puljen giver ledige ret til enhver type af uddannelse og gælder for personer, der i 2022 er eller bliver ledige, og som har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.
Fødevarestyrelsens vejledninger
Find mere information om udbetaling af erstatning til minkavlere her fødevarestyrelsen der kan hjælpe dig
Landbrugs-organisationer
Du kan også holde dig opdateret hos Sagro eller Holstebro-Struer landboforening som også står klar med hjælp.
Uddannelse
Har du brug for hjælp til at komme videre i dit arbejdsliv? Så kan KompetencePartner MidtVest hjælpe dig gennem uddannelse.
Hjælpepakker
Har du brug for hjælp eller vejledning omkring:
- Regeringens hjælpepakker
- Omstilling af virksomhed til eksempelvis andre forretningsområder mv.
- Generel vejledning i en akut opstået situation og afdækning af muligheder
Så kontakt Erhvervshus Midtjylland som tilbyder kompetent sparring og vejledning enten via deres hjemmeside eller telefon 7022 0076.
Vær desuden opmærksom på, at vejledningen sker efter den gældende lovgivning, som formentlig kan ændre sig i forløbet.