Asylcenter for fordrevne ukrainere på Sygehusgrunden

25. marts 2022

Bolig Serviceinfo

Udlændingestyrelsens operatør, Asylcenter Vesthimmerland, skal drive et nyt asylcenter på det tidligere sygehus i Holstebro - i første omgang for omkring 300 ukrainere.

Billedtekst: De sidste patienter flyttede fra Regionshospitalet Holstebro den 13. februar 2022. Nu får sygehuset nye beboere.

Holstebro Kommune, Asylcenter Vesthimmerland og Region Midtjylland har indgået en aftale om et nyt asylcenter på sygehuset i Holstebro midtby, der lukkede for seks uger siden.

Det nye asylcenter bliver fra 28. marts bopæl for fordrevne ukrainere, som bliver indkvarteret i sygehusets lejligheder. Det vil sige i rum, som i forvejen er godkendt til beboelse.

Operatøren arbejder lige nu med en plan for skalering, der inddrager andre bygninger og rum på sygehuset, hvis der kommer flere fordrevne til Holstebro. Asylcentret er for ukrainere, som er henvist fra Udlændingestyrelsen.

Asylcenter Vesthimmerland forventer idriftsættelse med en kapacitet til ca. 300 beboere og forventer at forøge kapaciteten væsentligt over de efterfølgende måneder.

Asylcenter Vesthimmerland driver i forvejen Asylcenter Holstebro uden for byen på Nybo Bakke og har dermed både lokalkendskab og kompetencer til at arbejde med målgruppen.

Region Midtjylland ejer bygningerne frem til 1. august 2022, og der er derfor tale om et samarbejde mellem region, kommune og asylcenter. Holstebro Kommunes rolle er gennem dialog at understøtte og hjælpe Asylcenter Vesthimmerland, som også får til opgave at sørge for aktiviteter og pasning af børnene.

Det såkaldt aktstykke, som lige nu giver kommunerne mulighed for indkvartering og forplejning af fordrevne ukrainere, udløber efter planen 4. april. I Holstebro Kommune bor ukrainerne for eksempel i værelserne ved Idrætscenter Vest i en overgangsperiode, efter at særloven er trådt i kraft.

Når aktstykket udløber, har Holstebro Kommune ikke længere mulighed for at give adgang til indkvartering.

Holstebro Kommunes rolle som sparringspartner for asyloperatøren fortsætter, også efter kommunen overtager sygehusgrunden og bygningerne 1. august 2022.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X