Hospitalsfunktioner i Holstebro

28. april 2022

Sundhed

Vidste du at der i Center for Sundhed er en lang række regionale sundhedstilbud og hospitalsfunktioner, som før var på sygehuset?

Foto: I Center for Sundhed møder du ikke kun kommunens sundhedspersonale (som her på billedet). Der er også mange regionale tilbud og funktioner.

Den sidste patient flyttede fra Regionshospitalet Holstebro til det nye hospital i Gødstrup i februar. De fleste er derfor klar over, at byens sygehus nu er fortid. Men vidste du også, at regionen stadig har en lang række hospitalsfunktioner i Holstebro?

Sammen med kommunens sundhedstilbud og private klinikker i Center for Sundhed, Stationsvej 35, finder du også 14 regionale hospitalsfunktioner samt Psykiatrien i Nordvest, der allerede blev etableret på stedet i 2018. 

14 regionale funktioner i Center for Sundhed:

  • Lægevagt
  • Akutklinik
  • Brystkræftscreening
  • Blodprøvetagning
  • Kræftklinik
  • Øjenklinik
  • Hjerteklinik
  • Røntgen 
  • Jordemoderklinik
  • Enhed for lindrende behandling
  • Klinik for Gigt- og bindevævssygdomme
  • Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
  • Aktiv Patientstøtte
  • Tappevogn

centerforsundhedholstebro.dk/funktioner kan du læse mere om de enkelte tilbud til borgerne i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. Det er også her, du finder telefonnumre på de regionale og private funktioner. 

Center for Sundhed i Holstebro er sat i verden for at skabe bedre kvalitet og oplevelse af sammenhæng i sundhedssektoren gennem forløb tæt på borgernes hverdag.

Selvom sygehuset på Lægårdvej er flyttet, er der stadig fem regionale klinikker og funktioner på adressen frem til 2027. Det drejer sig om:

  • Specialtandplejen, Danmarksgade 21
  • Høreklinikken, Lægårdvej 16A
  • Hjælpemiddelcentralen, Karl Jensens Vej 3
  • Administration, Lægårdvej 10
  • Værkstedsfaciliteter, Lægårdvej 12E

De mere specialiserede tilbud, som før var i Holstebro midtby, finder du nu i storhospitalet for enden af motorvejen i Gødstrup. Læs mere på regionshospitalet-goedstrup.dk

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X