Lone Becker Kjærgaard stopper som direktør

27. januar 2022

Socialomr��det Sundhed ��ldre

28. februar 2022 bliver sidste arbejdsdag for kommunens social- og sundhedsdirektør, der har fået nyt job i Frederikshavn Kommune.

Billedtekst: Lone Becker Kjærgaard skifter direktørjobbet i Holstebro ud med et nyt i Frederikshavn. (Fotograf: Ole Mortensen)

Lone Becker Kjærgaard, der har været direktør i Holstebro Kommune i to år og fire måneder, fortsætter sin kommunale karriere i Frederikshavn i en tværfaglig direktørstilling, hvor områderne endnu ikke er fordelt.

- Jeg vil først og fremmest ønske Lone og Frederikshavn tillykke. Vi har været utrolig glade for hendes indsats på social- og sundhedsområdet. Hun har blandt andet haft den overordnede koordinering af hele den kommunale corona-håndtering og tæt dialog med myndighederne. En kæmpe ekstra opgave, som ingen forudså, da Lone blev ansat i 2019. Vi er ærgerlige over Lones farvel til Holstebro Kommune, men jeg har forståelse for, at hun søger nye udfordringer tættere på hendes hjem i det nordjyske, siger kommunaldirektør, Lars Møller.

Lone Becker Kjærgaard er 49 år og bor i Lønstrup. Hun har som direktør stået i spidsen for kommunens største velfærdsområde.

- Jeg har været superglad for at være i Holstebro Kommune i en meget speciel tid med corona de sidste to år. Social- og sundhedsområdet har været hårdt spændt for, og jeg er næsegrus af beundring for medarbejderne og alt det arbejde, der er gjort under pandemien. Jeg er glad for, at de sidste restriktioner nu er på vej væk, og jeg håber alt det bedste for området og de spændende opgaver, der venter både i Social- og Sundhedsudvalget og Holstebro Byråd. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, som jeg gerne vil kvittere for, siger Lone Becker Kjærgaard.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X