Ny partnerskabsaftale mellem kommune og erhvervsliv

17. december 2024

Erhverv

Holstebro Kommune og ErhvervsForum Holstebro forsætter det gode samarbejde om at styrke erhvervslivets muligheder. Fire centrale indsatsområder er i fokus i den nye aftale, der løber til og med 2027.

Forrest underskriver Jan Jacobsen og Torben Gudiksen den nye aftale. Bagerst står de øvrige medlemmer af udvalget: Kasper B. G. Lauritsen, Jesper Hebsgaard Pedersen, Henrik Pagh Mortensen og Karsten E. Olesen.

På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 16. december 2024 indgik Holstebro Kommune og ErhvervsForum Holstebro en ny 3-årig partnerskabsaftale. Formålet er at styrke et fortsat tæt samarbejde, udvikle rammevilkårene for erhvervslivet og sikre fremdrift i udmøntningen af kommunens erhvervs- og uddannelsesstrategi.

Det skal bl.a. ske gennem øget samarbejde, videndeling, kompetenceudvikling og netværksdannelse. Alt sammen noget der skaber et fundament for bæredygtig erhvervsudvikling og vækst i kommunen.

Partnernes tætte samarbejde skal også bidrage til, at erhvervslivets behov bliver videreformidlet til politikerne.

- Det er dejligt, at vi kan køre videre med det gode samarbejde. Det er afgørende, at kommunen og erhvervslivet arbejder sammen om at udvikle Holstebro som en stærk erhvervskommune. Vi er for eksempel kommet godt fra land med at indfri målene i erhvervs- og uddannelsesstrategien i fællesskab, lyder det fra Torben Gudiksen, der som formand for Erhvervs- og Turismeudvalget skrev under på aftalen sammen med ErhvervsForum Holstebros formand Jan Jacobsen.

Jan Jacobsen er også tilfreds med, at der nu er lavet en ny og langsigtet aftale med Holstebro Kommune:

- Det er utrolig vigtigt for os, at både virksomhederne og politikerne opfatter os som en troværdig organisation, der arbejder for erhvervsudvikling i hele kommunen og taler erhvervslivets sag. Aftalen lægger nogle gode rammer for arbejdet i de kommende år, siger Jan Jacobsen.

Partnerskabsaftalen fokuserer på fire centrale indsatsområder:

  1. Fremme erhvervsudvikling: Parterne vil arbejde for at styrke Holstebros erhvervsliv ved at udvikle rammevilkår og fremme mulighederne for vækst, herunder et særligt fokus på Energy Hub Holstebro.
  2. Samspil mellem erhvervslivet og kommunen: ErhvervsForum Holstebro skal fungere som erhvervslivets talerør og facilitere dialog og samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen.
  3. Styrkelse af relevante virksomhedsnetværk: Aftalen skal fremme videndeling og samarbejde mellem virksomheder i Holstebro Kommune gennem eksisterende og nye netværk.
  4. Kompetenceudvikling og videndeling gennem arrangementer og workshops: ErhvervsForum Holstebro vil fokusere på kompetenceudvikling i form af events og workshops, der styrker virksomhedernes interne kompetencer og konkurrenceevne.

Aftalens økonomiske ramme udgør 1,95 mio. kr. årligt.

Se hele aftalen som bilag til udvalgets dagsorden pkt 1.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X