Søren Olesen fylder 40

20. juni 2024

Politik

Medlem af Holstebro Byråd for Dansk Folkeparti, Søren Olesen, fylder 40 år den 21. juni.

Byrådsmedlem Søren Olesen.

Søren Olesen har været medlem af Holstebro Byråd siden 2010. Han sidder i både Økonomiudvalget, Teknisk Udvalg samt Kultur- og Fritidsudvalget. Desuden er han i bestyrelsen for blandt andet Ensemble MidtVest, Operaen i Midten, Thorsminde Havn og Vestforsyning A/S.

Søren er født i England, men opvokset i Holstebro. Han er uddannet automekaniker, og var i seks år kørelærer for både private kunder og Forsvaret. Siden 2012 har han drevet firmaet Jysk Caravan Center i Støvring.

Søren lægger vægt på, at der er orden i kommunens økonomi, og at byrådets beslutninger giver mening for borgerne. Det er vigtigt for ham at have tætte relationer og et godt samarbejde på tværs af partierne og med virksomheder, turist- og kulturaktører, så man sammen skaber udvikling i kommunen.

Det meste af Sørens tid går med arbejde og politik. Derudover bruges den på samvær med venner og familie, ture med hunden Manfred og en stor interesse for biler.

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X