Sygehusgrunden udvalgt til landsdækkende projekt

27. januar 2023

Byudvikling Byggeri

Boligbyggeri i centrum af Holstebro skal være med til at vise byggebranchen, hvordan det er muligt at skabe bæredygtige, nye boliger med respekt for planetens ressourcer.

Arealudviklingsselskabet for Sygehusgrunden er udvalgt som ét af ni fyrtårns-projekter, der skal udfordre måden at bygge og udvikle byer på i fremtiden.

Kan det lade sig gøre at reducere klimaaftrykket fra nyt byggeri til en fjerdedel allerede i dag? 

Det skal Arealudviklingsselskabet for Sygehusgrunden Holstebro være med til at svare på i de kommende år. Selskabet er nemlig udvalgt som én af de ni aktører i et landsdækkende projekt, som skal vise vejen for byggebranchen, når det handler om bæredygtighed. 

Bag projektet står initiativet "Boligbyggeri fra 4 til 1 planet", som er sat i værk af Realdania og Villum Fonden. Målet med projektet er at skabe bæredygtige, nye boliger med respekt for planetens ressourcer og dermed reducere byggeriets CO2-aftryk til en fjerdedel. 

De ni aktører – private bygherrer og almene boligorganisationer – modtager hver især en bevilling fra "Boligbyggeri fra 4 til 1 planet". Bevillingen skal bruges til at finansiere bæredygtig udvikling, innovation og videndeling, der kan bidrage til at reducere klimaaftrykket til et historisk lavt niveau. 

Der var i alt 45 ansøgere, som ønskede at blive en del af projektet.

Læs mere i pressemeddelelsen fra 4til1planet.dk: 
https://www.4til1planet.dk/nyheder/nibygherrervilskrivedanmarkshistorie

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X