• Print
  • Forstør tekst

Forlænger nødberedskabet hen over påsken

24. marts 2020

Nødpasningen af de 0-9 årige er forlænget til og med 13. april. Det betyder bl.a. at den fælles feriepasning op til påske ikke gennemføres som normalt, men erstattes af nødberedskabet for de børn, der opfylder kriterierne.

Foto: Holstebro Kommune Foto: Holstebro Kommune

Nødberedskabet på børne- og ungeområdet er forlænget til og med den 13. april. Det meddelte regeringen i går. Dermed fortsætter nødpasningen uden ændringer ind i påskeferien. Hvis du er i tvivl om, hvordan det fungerer, kan du kontakte den lokale skole, institution eller dagtilbud.

Nødberedskab erstatter fælles feriepasning i påsken

Normalt afvikler børne- og ungeområdet de tre første hverdage i skolernes påskeferie med fællespasning, hvor børnene samles på få matrikler. På grund af corona-situationen vil der ikke være feriepasning i dagene 6.-8. april. I stedet erstattes den af nødpasningen for de børn, der opfylder kriterierne. For fortsat at mindske smitterisikoen afvikles nødpasningen på alle skoler og dagtilbud, hvor det er nødvendigt.

I kan kun få passet jeres barn, hvis I opfylder kriterierne for nødpasning - også selvom I tidligere har tilmeldt barnet til den fælles feriepasning.

Se også Hvem er omfattet af nødpasning?

Spørgsmål og svar

På holstebro.dk/corona kan du under Børn i dagtilbud og skole tjekke ofte stillede spørgsmål og svar om corona-smittens betydning for børne- og ungeområdet i kommunen.

Her kan du bl.a. få svar på, om man kan få hjælp, hvis børnene bliver angste, om sundhedsplejersken stadig kommer forbi og om der stadig er forældrebetaling i april måned?

Må man lege med andre?

Her er svaret også ja. Raske børn må gerne lege med raske børn. Anbefalingen er dog, at legeaftaler kun afholdes med 1-2 børn, at børnene er de samme fra aftale til aftale og at legeaftalen helst skal holdes udenfor. Vær ekstra opmærksom på, at børnene vasker hænder, når de kommer hjem og undgår at dele legetøj.

Mange forældre sidder sikkert med flere spørgsmål om den nye coronavirus og de skærpede anbefalinger fra myndighederne. Det kan være spørgsmål om fødselsdage, delebørn, indkøbsture, hygiejne eller samvær med bedsteforældre.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt med gode anvisninger til børnefamilier, som kan hjælpe med at klare dagligdagen under corona-krisen.

Du kan også se en video fra Sundhedsstyrelsen om at få hverdagen til at hænge sammen i en børnefamilie. Film: Råd til børnefamilier om coronavirus

Tilbage

keyboard_arrow_up