• Print
  • Forstør tekst

CoronaGenstart: 25.000 kr. til strategisk rådgivning

29. april 2020

Du kan få 25.000 kr. i kontant støtte til en privat rådgiver, som hjælper din virksomhed med at udarbejde en genstartsplan.

Hvis din virksomhed har brug for at genstarte ovenpå Danmarks nedlukning, så kan du komme i gang igen her.

Erhvervshusenes CoronaGenstarts program giver 25.000 kr. i tilskud til en privat rådgiver, der hjælper din virksomhed med at lave en genstartsplan og rette blikket mod udvikling og vækst. 

Hvad får du ud af det?

Din virksomhed får 25.000 kr. i direkte tilskud til en privat rådgiver, som i tæt samspil med ledelsen kan udvikle en genstartsplan med udgangspunkt i jeres virksomheds konkrete behov.

Du får en strategi- og eksekveringsplan til at genstarte din virksomheds aktiviteter og udvikling.

Hvem kan deltage?

SMV’er med op til 100 ansatte, der har mistet mindst 30 procent omsætning under corona-krisen.

Ansøgning

Der er løbende ansøgning og optagelse. Der er et begrænset antal 25.000 kr. vouchers i hver erhvervshus-region, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet.

For at deltage skal I udfylde en enkel ansøgningsformular. Behandlingstiden er nogle få dage. Kontakt Tonny Danielsen fra Erhvervshus Midtjylland, mobil 6142 2171, trd@erhvervshusmidtjylland.dk for mere info.

Betingelser for deltagelse

  • Du skal betale et gebyr på 2.500 kr. ved opstart af et forløb
  • Du og din virksomhed skal selv engagere jer i forløbet med et antal arbejdstimer, der i løn-værdi svarer til 35.000 kr.
  • Din virksomhed skal efter forløbet dokumentere, at der er udarbejdet en genstartsplan efter en særlig skabelon, som programmet stiller til rådighed. Genstartsplanen skal have et perspektiv på 3 til 12 måneder
  • Din virksomhed må ikke have over 100 ansatte
  • Din virksomheds årlige omsætning må ikke overstige 50 mio. EUR

Tilbage

keyboard_arrow_up