Hvordan smager bøger?

2. januar 2019

Biblioteket slutter januar af med ”Mad og bøger på menukortet” tre steder i kommunen

Lækker mad og lidt godt i glasset er rammen for tre aftener fyldt med engageret formidling af bøger. Lækker mad og lidt godt i glasset er rammen for tre aftener fyldt med engageret formidling af bøger.

Et nyt år er begyndt, og vi kan kigge tilbage på en masse gode bøger, der udkom i 2018 – og også tidligere.

Biblioteket er klar til at formidle gode læseoplevelser videre til både læsekredse og dem, der bare gerne vil have lidt ny inspiration. Lækker mad og lidt godt i glasset er rammen for tre aftener fyldt med engageret formidling af spændende, hyggelige, overraskende og fantastiske bøger.

- Man kan smage på bøger. Nogle kan man faktisk sluge, så det at mixe god mad og eventuelt lidt vin med formidling af gode bøger er et setup, som både læserne og vi er vilde med, siger Iben Østerbye, som er én af de tre formidlere, man kan møde.

Når de tre bibliotekarer drager ud, er der dækket bord i både Vemb Kultur- og forsamlingshus, Sevel Forsamlingsgård og på Café Utopia i Holstebro. Mens gæsterne nyder maden, krydres retterne med inspiration, forfattertips og anbefalinger. Det er en god blanding af krimier, store værker, debutanter og hyggelige romaner, så der er smagsprøver til alle.

Hvor og hvornår det sker, kan du læse mere om på bibliotekets hjemmeside, hvor du også kan købe billetter.

Flere oplysninger

Projektleder på Holstebro Bibliotek, Iben Østerbye, tlf. 96116864, mail: iben.oesterbye@holstebro.dk
Eller:
Bibliotekar på Holstebro Bibliotek, Lisbeth Busk Sørensen, tlf. 96116825, mail: Lisbeth.busk.Sørensen@holstebro.dk

Tilbage

keyboard_arrow_up