• Print
  • Forstør tekst

Masser af oplevelser

7. februar 2020

Biblioteket vil gerne sikre børnene en kulturel oplevelse i vinterferien

Den store Tryllenørd vil trylle med magien i bøgerne. Den store Tryllenørd vil trylle med magien i bøgerne.

Holstebro, Ulfborg og Vinderup Bibliotek sørger for, at alle har mulighed for at komme til et sjovt kulturelt arrangement i vinterferien. Der er både arrangementer for små, store og hele familien – og så er det gratis for 10 af de 12 arrangementer.

- Det er kun til vores hækleworkshop for børn over 12 år, at vi har en entrépris på 30 kr., og det er til at dække udgiften til materialer. Og det koster 25 kr. at møde slangetæmmeren i Ulfborg og Holstebro, fortæller arrangementskoordinator på Holstebro Biblioteker, Mette Holmegaard.

- Vi vil bare gerne, at alle børn kan få en kulturel oplevelse i ferien, så derfor har vi valgt at satse primært på arrangementer, der er gratis, tilføjer hun.

Bibliotekerne i Holstebro Kommune byder både på film i Bibliotekssalen, Aktiv Vinterferie i Vinderup Hallerne, tegneoplevelse, krea-workshops, og ud over slangetæmmeren kan man også møde Den store Tryllenørd, der tryller med magien i bøgerne.

Få flere informationer på bibliotekets hjemmeside.

Flere oplysninger

Mette Holmegaard, arrangementskoordinator, Holstebro Bibliotek, tlf. 96116845, mail: mette.holmegaard@holstebro.dk
Eller:
Trine Petersen, leder for PR & Kommunikation, Holstebro Bibliotek, tlf. 20898852, mail: trine.petersen@holstebro.dk

Tilbage

keyboard_arrow_up