• Print
  • Forstør tekst

Se den nye hjemmeside om den vilde natur i kommunen

21. juli 2021

Holstebro er med i Miljøministeriets konkurrence #DKVild om at blive Danmarks vildeste kommune. På holstebro.dk/dkvild kan du læse om alt det, vi gør for at sikre og skabe mere vild natur og biodiversitet.

Foto: Insekthotel i Tvis Mølle Have.

Landskabet i Holstebro Kommune rummer store naturværdier og variation i naturtyperne. Variation, som giver meget forskelligartede naturoplevelser.

Vi arbejder løbende med at understøtte vild natur og skabe biodiversitet. I tråd med #DKVild har vi forstærket vores indsatser for konkrete arter og arbejdet med at sikre ny, bedre og mere natur. Og vi deler vores oplevelser og viden om naturen med vores borgere.

Nu gør vi det også på holstebro.dk/dkvild. Her kan du læse om:

  • Vilde Holstebro – før, nu og i fremtiden
  • Vild tilgang til naturen – stor variation og store oplevelser
  • Vilde projekter – de individuelle projekter
  • Vild grøn by – driften af det grønne i byerne
  • Vilde oplevelser – formidling af fritidsmuligheder
  • Vilde borgere – inddragelse af borgere og virksomheder

Udbygges løbende

Siden er som sagt ny, og den bliver aldrig ”færdig”. Vi udbygger løbende siden – også med vores borgeres vilde ideer og projekter. Så der kommer hen ad vejen mere inspiration til, hvad vi alle sammen selv kan gøre for at hjælpe den vilde natur og biodiversiteten på vej.

Se siden holstebro.dk/dkvild
Læs om konkurrencen #DKVild - Danmarks VILDESTE kommune

Tilbage

keyboard_arrow_up