• Print
  • Forstør tekst

Spil og dans med Hr. Borg

23. januar 2020

Alle unge mellem 13 og 17 år kan se frem til en dag med folkemusik og -dans i musikskolens orkestersal

Instruktørerne er den fremadstormende kvintet MADS HANSENS KAPEL. Instruktørerne er den fremadstormende kvintet MADS HANSENS KAPEL.

Kan du heller ikke sidde stille, når du hører folkemusik? Får du også lyst til at spille med og danse til musikken?

Så skal du kigge forbi Hr. Borgs Bal i Orkestersalen på Holstebro Musikskole lørdag den 1. februar fra kl. 10 til 17.15. Her får du en hel dag med folkemusik og -dans – helt gratis!

Fed oplevelse

Hr. Borgs Bal er for alle unge mellem 13 og 17 år, som har lyst til at smage på folkemusikken og -dansen, og som har mod på en fed oplevelse med levende musik, dans og fællesskab.

Dagen begynder med en folkemusikworkshop efterfulgt af en danseworkshop. Om eftermiddagen er der koncert og optræden med nogle af landets bedste folkemusikere og -dansere, som har været instruktører i løbet af dagen.

Nyt tiltag

Hr. Borgs Bal er et nyt tiltag mellem OrkesterEfterskolen, Holstebro Musikskole / MGK MidtVest og Syddansk Musikkonservatoriums Folkemusiklinje i Esbjerg. Formålet er at fremme interessen for FolkMusic. Initiativet er støttet af talentmiljøpuljen.

Instruktørerne er den fremadstormende kvintet MADS HANSENS KAPEL.

Du kan tilmelde dig Hr. Borgs Bal på OrkesterEfterskolens hjemmeside.

Program

10.00 – 12.00: Spilleworkshop/storspil
12.00 – 13.00: Frokost på OrkesterEfterskolen
13.00 – 15.00: Danseworkshop
15.00 – 16.00: Kaffe og kage til deltagerne
15.30: Dørene åbnes
16.00: Præsentation af dagens spilleworkshop
16.15: Gæsteband - Virrvarr!
16.30: Koncert med Mads Hansens Kapel (og prøv danseworkshoppens danse af)
17.15: Tak for i dag!

Flere oplysninger

Søren Østergaard, tlf. 22985566
Eller:
Maja Kjær Jacobsen, tlf. 25371544, mail: maja@orkesterefterskolen.dk

Tilbage

keyboard_arrow_up