• Print
  • Forstør tekst

Vær opmærksom på risiko for alger i badevandet ved Vestkysten

8. august 2020

Der er meldinger om mange alger ved Vesterhavet i disse timer. Derfor skal badende gæster ved kysten være særlig opmærksomme på, hvordan vandet ser ud.

De seneste dages varme temperaturer har givet alger ved Vesterhavet fantastiske vækstbetingelser og man skal derfor være særlig opmærksom på store koncentrationer af alger, der klumper sig sammen i vandet eller skum på overfladen eller i vandkanten.

Hvis vandet er klart, kan man roligt bade.

De mest udbredte alger er rødalger og de er ganske ufarlige. Blågrønne alger kan danne giftstoffer, som kan give diarre, hvis man sluger meget vand eller kan give hudirritation, hvis man får algerne på huden.

Det kan være svært at se forskel på om det er blågrønne eller rødalger, men hvis vandet skummer og hvis der er store klumper af alger i vandet, så skal man tænke sig om, inden man bader. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om alger i badevandet

Vi følger situationen og giver yderligere meldinger, hvis der konstateres blågrønne alger i badevandet.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up