• Print
  • Forstør tekst

Instruktører til patientkurser søges

29. september 2021

Har du lyst til at hjælpe pårørende, så kan du blive frivillig instruktør på patientkurser for pårørende i Holstebro Kommune.

Billede: Komiteen for sundhedsoplysning

Vi søger frivillige undervisere til selvhjælpskurset "Lær at tackle" hverdagen som pårørende.

På kurset kommer du til at undervise andre pårørende i at passe bedre på sig selv, så de får mere overskud og en bedre hverdag.

Kurset har fokus på at lære pårørende til langvarigt syge, hvordan de fx lærer at bede om hjælp, skabe og bevare sociale relationer og mindske stress, når deres nære er syge.

Som instruktør underviser du sammen med en anden instruktør. Både du og din medinstruktør har selv erfaring med at være pårørende. I ved med andre ord, hvordan det påvirker hverdagen, når man er tæt på en, der er syg.

For at blive instruktør skal du:

  • have erfaringer som pårørende til en nærtstående med langvarig sygdom
  • have lyst til at undervise og dele erfaringer med andre

Hvad består instruktøruddannelsen af?

Instruktøruddannelsen består af 2 x 2 uddannelsesdage.

Her lærer du kursets metoder at kende og trænes i at undervise. Derefter skal du undervise på to kursusforløb sammen med en anden instruktør, hvor du får vejledning.

Når du har gennemført forløbet tilfredsstillende, bliver du certificeret som "Lær at tackle"-instruktør.

Instruktøruddannelsen betales af din kommune.

Interesseret?

Du har mulighed for at tilmelde dig uddannelsen indtil midt i december.

Så er du interesseret - så kontakt Leyla Rask Thomsen på tlf 96114851 eller send en mail til sundhedscenter@holstebro.dk og hør mere om din mulighed for at blive vores nye instruktør.

Tilbage

keyboard_arrow_up