Administrativ medarbejder

Teknik og Miljø
  • Print
  • Forstør tekst
med stort servicegen, nysgerrighed på opgaver og lysten til udvikling

Løser du administrative opgaver effektivt og serviceminded, og kan du se dig selv i en flyvende hverdag med en bred vifte af spændende administrative opgaver? Så har du nu mulighed for at blive en del af Fællessekretariatet i Teknik og Miljø.

Hvem er vi?

Fællessekretariatet i Teknik og Miljø er en del af Team Stab og vi har til opgave at understøtte, at borgere, virksomheder og den øvrige organisation mødes professionelt, imødekommende og løsningsorienteret.
Vi består af 4 medarbejdere, hvoraf du er den ene, samt 1 elev.
Vi er i teamet ambitiøse og stiller store krav til vores serviceniveau, den daglige brug og udvikling af interne IT-systemer og eksterne digitale løsninger, og vi arbejder for at sikre og udvikle de nødvendige administrative kompetencer.

Dine opgaver i Fællessekretariatet

I Fællessekretariatet er vi fælles om front-desk opgaven. Dvs. modtagelse og videreformidling af alle henvendelser i Teknik og Miljø (fysisk fremmøde i Receptionen, post, mail, telefon). Vi arbejder i øjeblikket målrettet med øget automatisering og digitalisering af disse opgaver.

Herudover vil du skulle varetage følgende konkrete opgaver:
  • Personaleadministrative funktioner, som vil være en betydelig del af dine opgaver. Det indebærer blandet andet udarbejdelse af stillingsopslag, rekrutteringsforløb, personalesager, ferieregnskab m.m.
  • Videns ansvarlig vedrørende GDPR i Teknik og Miljø
  • Vedligeholdelse og udvikling af skabeloner i værktøjet Dynamic Template med øje for tilgængelighed ift. elektronisk post
  • Arbejde med ajourføring og vedligeholdelse af intranet for Teknik og Miljø i samarbejde med en af os andre
  • Administrative opgaver, der understøtter den faglige opgaveløsning i de forskellige fag-teams i Teknik og Miljø

Hvem er du?

Du brænder for at yde den service, der gør det til en fornøjelse at møde Teknik og Miljø som borger eller virksomhed. Samtidig byder du ind med erfaring, nye ideer og lysten til at udfordre dine kolleger for at fremme forenkling og forstærke det administrative felt i hele forvaltningen.

Vi håber derfor din profil understøtter:
  • Imødekommenhed og lysten til at yde god service
  • Nysgerrighed på om opgaven kan løses bedre, nemmere og mere effektivt
  • Lyst til at arbejde i et team, hvor samarbejde er en forudsætning
  • Evnen til at styre dine opgaver i mål

Med baggrund i en kontorfaglig uddannelse tilbyder du formentligt følgende faglige kompetencer:
  • Kontorfaglige-/administrative kompetencer (eks. journalisering, korrekturlæsning)
  • IT-/digitale kompetencer (Office-pakken, relevante fagsystemer og digitalisering)
  • Kendskab til Forvaltningsloven, GDPR o.l.
  • Kommunikative kompetencer (mundtlig, skriftlig og en generel god forståelse for kommunikation)

Hvem møder du?

I Teknik og Miljø er vi i alt ca. 100 medarbejdere, som er dedikerede til at understøtte udviklingen i Holstebro Kommune. Teknik og Miljø er en væsentlig del af virksomhedernes og borgernes hverdag, da vores kerneopgave er at skabe rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber i samarbejde med borgere og virksomheder.

Derfor er vi også en organisation i konstant udvikling for at imødekomme de krav og forventninger, som omverden stiller til en Teknik og Miljø forvaltning.

Team Stab er sammen med resten af Teknik og Miljø placeret på Holstebro Rådhus. Du kan læse mere på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Er du interesseret?

Så send os en ansøgning, hvor du forholder dig til de opgaver og funktioner som stillingen omfatter og tydeligt redegør for dine kompetencer og erfaringer i forhold til at kunne løse opgaverne.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Poul Munk-Poulsen, Chef for Stab, Grunddata og Ejendomme på telefon 96 11 76 60, mobil 40 19 39 13 eller mail poul.munk-poulsen@holstebro.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2023.
Arbejdssted er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem HK og Kommunernes Landsforening og forhandles med den faglige organisation.

Ansøgningsfrist

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 6. februar 2023 kl. 10.00, og vi forventer at afholde samtaler den 23. og 24. februar 2023 om formiddagen.

Deadline for ansøgning

06. februar 2023 10:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up