Aktivitetsmedarbejder til idrætsfaciliteterne i Holstebro Kommune

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Brænder du for at samarbejde med mange forskellige mennesker? Er du god til at støtte de frivillige i at udvikle nye idrætsaktiviteter? Sætter du en ære i at levere høj service og kvalitet, og har fokus på at køre effektiv og sikker drift, så er du måske vores nye kollega.

I de kommunale idrætsfaciliteter har vi til opgave at servicere brugerne, stå for udvikling, og sikre driften i de 8 kommunale idrætsfaciliteter i Holstebro Kommune. Vi mangler dig, som kan øge mængden af aktiviteter i alle vores faciliteter, med særlig fokus på Havet og Fjordens hus i Thorsminde og Multihallen i Sdr. Nissum. Udover at være aktivitetsskabende forventes der også, at du deltager i driften ved behov. Derudover ser vi dig som en vigtig sparringspartner til ledelsen.

Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil få mulighed for selv at få indflydelse på at prioriterer indenfor de beskrevne rammer.
Du kan læse mere om de kommunale idrætsfaciliteter her:

Arbejdsopgaver

  • Aktivitets- og eventudvikling i samarbejde med de enkelte hallers daglige ledelse med særlig fokus på vores mindre kommunale anlæg udenfor Holstebro by
  • Være kontaktperson og sparringspartner til konsulenterne fra Kultur og Fritid på Rådhuset
  • Bistå med forskellige udviklingsmæssige og administrative opgaver. Herunder deltagelse i brugerrådsmøder og oplæring af frivillige i vores bookingsystem Absalon X
  • I højsæsonen for Havets og Fjordens hus (ca. den 1. april til den 1. oktober) vil du skulle hjælpe til i driften. Det er derfor et plus, hvis du har erfaring med naturvejledning eller er villig til at udvikle dig på dette område
  • Skabe mere liv på de kommunale idrætsfaciliteters SoMe platforme.
Det må forventes, at den fysiske arbejdsplads primært er i Havets og Fjordens hus i højsæsonen. I lavsæsonen vil du primært skulle være fysisk i Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg og på rådhuset i Holstebro efter behov.

Om dig

Indgangsvinklerne kan være mange, men vi forventer en relevant uddannelse. Måske er du uddannet som lærer, pædagog, eller inden for idræt eller sports- og eventmanagement. Tøv endelig ikke med at søge, hvis du har anden uddannelsesfaglig baggrund.
  • Har kendskab til og interesse for idrætslivet, samt andre områder indenfor forenings- og folkeoplysningsområdet
  • Har interesse i at arbejde med frivillige
  • Du tager initiativ og ønsker at være med til at udvikle idrætsfaciliteterne. Dette kan både være bygningsmæssigt og aktivitetsmæssigt
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, og er god til at samarbejde med mange forskellige personer, da din kontaktflade vil være stor
  • Du er praktisk anlagt og går ikke af vejen for praktiske opgaver af forskellig art, og sætter en ære i at yde god service
  • Du er indstillet på at have aften- og weekendarbejde når dette kræves
  • Du har kørekort til bil, og er villig til at benytte egen bil i arbejdet.

Vi tilbyder

En afvekslende hverdag med mange udfordringer og muligheder for at sætte dit præg på en spændende udvikling på området. Et givende job, hvor du får lov til at iværksætte lige det, der giver allermest mening for hallernes brugere samt de eksisterende og eventuelle nye idrætsforeninger. Vi arbejder ud fra et værdisæt med fokus på følgende: Vi er et team, der skaber resultater sammen. Det betyder, at vi hjælper hinanden, deler og bruger hinandens viden og evner. Vi skal søge information og være modtagelige overfor nye ideer, hvor vi skal kunne tage ansvar for vores egen læring og personlige udvikling. Vi byder ALLE velkommen, og gør en dyd ud af at være imødekommende, hjælpsomme og synlige.

Ansættelsesforhold og kontaktperson

Der er som udgangspunkt tale om en 30-timers stilling, hvor arbejdstiderne kan være både dag, aften og weekend. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. marts eller 1. april 2023.

Sidste frist for ansøgninger til jobbet er tirsdag den 14. februar, kl. 10.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.

Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst og forhandles med den faglige organisation i forhold til principperne i Ny Løn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte idrætsinspektør Mogens Svejgaard Poulsen på telefon 96 11 69 61 eller centerleder Jon Aaes på telefon 96 11 69 64.

Deadline for ansøgning

14. februar 2023 10:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up