Børnehaveklasseleder til Mejrup Skole

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Er du Mejrup Skoles nye børnehaveklasseleder?

Mejrup Skole en søger dygtig og engageret pædagog til en fast stilling som børnehaveklasseleder på 33 timer om ugen. Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Du har en god pædagogisk erfaring, og du brænder for arbejdet med børnenes læring, trivsel og fællesskaber. Du har blik for at børnene er ved at lære skolelivet at kende. Du kan strukturere og differentiere undervisningen, hvor leg og læring komplementerer hinanden i børnenes dagligdag.
Du vil blive tilknyttet 0. klasses årgangsteam, hvor børnene både går i skole og i SFO.

I alle indskolingsklasser inklusiv børnehaveklasserne er der tilknyttet en klassepædagog, som er primær teammakker med klasselæreren.

Mejrup Skole er en fuldt udbygget folkeskole med undervisning fra 0. - 9. kl. Skolen har tre spor, og vi underviser dagligt cirka 700 elever. Skolen har cirka 75 medarbejdere og er placeret i et dynamisk udviklingsområde med gode børnepasningsmuligheder, masser af unge familier og et godt lokalt sammenhold.

I indskolingen bliver du mødt af i 250 forventningsfulde børn og 14 dygtige og engagerede kolleger - heraf to andre børnehaveklasseledere samt personalet i SFOen, der glæder sig til at samarbejde med dig.

Vi lægger vægt på at du både er fagligt stærk og samtidig har blik for elevernes sociale trivsel og udvikling. Hverdagen på Mejrup Skole er præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med glæde, stolthed, udsyn, dynamik, samarbejde og ikke mindst godt humør.

Mejrup Skole er en PALS-skole. Alle medarbejdere er positivt involverede i dette og er glade for den fælles tilgang, det giver til arbejdet med børnene. Som medarbejder ved Mejrup Skole bliver du oplært i PALS, og vi forventer naturligvis at du går ind i arbejdet med PALS.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte indskolingsleder Maibrit Mølsted Andersen på telefon 60 43 73 09 eller skoleleder Tom Pedersen på telefon 20 61 37 78, hvis du har brug for yderligere oplysninger.

Læs mere om Mejrup Skole på vores hjemmeside.

Frist

Du kan søge stillingen elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside. Vi skal have din ansøgning senest 20. maj kl. 12.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler 26. maj.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Deadline for ansøgning

20. maj 2021 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up