Børnehaveklasselederstilling til Rolf Krake Skolen

Børnehaveklasselederstilling til Rolf Krake Skolen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
En af vores dygtige børnehaveklasseledere går på efterløn og vi søger derfor en børnehaveklasseleder til en fast stilling på Rolf Krake Skolen.

Stillingen er på 35 timer pr. uge med opstart pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en faglig og pædagogisk dygtig børnehaveklasseleder, som skal være med til at forankre en praksis, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn.

Du kommer til at indgå i et team omkring vores tre børnehaveklasser – to almene børnehaveklasser og en styrkebørnehaveklasse. Du kommer til at være i et børnehaveklasselederteam som sætter stort fokus på at sikre, at alle børn får en god start på deres skoleliv.

Som ny kollega på Rolf Krake Skolen bliver du en del af en aktiv skole og SFO med et godt fællesskab og fantastiske omgivelser. Rolf Krake Skolen er en byskole som ligger tæt på både skov og byen. Skolen har gode faciliteter og et velfungerende pædagog-/lærersamarbejde.

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega

  • er uddannet pædagog, og måske har du erfaring som børnehaveklasseleder
  • vil være medskaber af en inspirerende og læringsfyldt hverdag for børnene – en hverdag som afspejler glæde, nærvær og lyst til at lege og lære med børnene
  • har blik for at udøve klasserumsledelse ude såvel som inde
  • har en anerkendende tilgang til det enkelte barn og til forældresamarbejdet. Du er kommunikerende både i tale og skrift
  • er initiativrig og har mod på at tage del i forandringsprocesser, og du trives med at arbejde i et tæt og ligeværdigt samarbejde med de øvrige kolleger i dit team
Til gængæld kan du forvente at blive en del af en fantastisk arbejdsplads og en indskolingsafdeling, der løfter i fælles flok.

Din nye arbejdsplads

Rolf Krake Skolen er en stor byskole i Holstebro by. Skolen er ligeledes hjemskole for ét af kommunens specialtilbud.

Disse klasser hedder styrkeklasser. Skolen fyldes af 600 børn og 70 medarbejdere som alle arbejder ud fra skolens tre værdier Faglighed, engagement, samarbejde og trivsel. I maj og juni er der i SFO et heldagstilbud for de kommende børnehaveklassebørn. Skolen er to-sporet fra 0.-9. klasse.

Vi er en skole, der har Science og Naturfag som profil. Et udviklingsarbejde vi er godt i gang med og som vi rammesætter særligt i uge 39.

Vi lægger vægt på gode kollegiale forhold og et godt samarbejde omkring læringsmiljøet. Vi vægter stabilitet, godt humør og positiv indstilling højt.

Der er gode muligheder for fleksible arbejdstider

Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Vivi Jørgensen på telefon 96 11 63 04 eller skoleleder Ole Priess på telefon 30 66 05 01 hvis du vil vide mere om jobbet.

Du er også velkommen til at aflægge skolen et besøg.

Stillingen ønskes besat 1. august 2024

Ansøgningsfristen er 24. juni kl. 12.

Vi afholder ansættelsessamtaler herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Deadline for ansøgning

24. juni 2024 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up