Dagplejekonsulenter til Holstebro Kommunale dagpleje

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Dagplejen i Holstebro kommune søger to 30 timers pædagogfagligt velfunderede dagplejekonsulent.

To sjældne udbudte stillinger er blevet ledige, så mon ikke det er nu du skal springe til tasterne og få skrevet en ansøgning – vi vil nemlig gerne have den!

Stillingen som dagplejekonsulent er mangfoldig; men konsulentens primære opgave er dels, at understøtte den enkelte dagplejer så hun lykkes med at skabe trygge og lærende fællesskaber for vores dagplejebørn og dels, at deltage i den administration, der følger med en stor organisation bestående af mange decentrale enheder.

Vi arbejder netop i denne tid med at styrke arbejdsfællesskabet så vi sammen med dagplejerne kan styrke vores kerneopgave.
Kerneopgaven er, at vi sammen med forældrene understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse så det mestrer det liv det har.

Vi tilbyder, dig

  • Ansvaret for samarbejdet med et antal dagplejere og deres legestueaktiviteter
  • Medansvaret for forældresamarbejdet
  • Medansvaret for det tværfaglige samarbejde omkring børn i udsatte positioner
  • At bliver en af gruppen af fagligt kompetente konsulenter, som du vil kunne spare med, dele morgenvagter, akuttelefoner og raskmeldinger med
  • Frihed til selv at planlægge din arbejdsdag og selv tilrettelægge din arbejdstid mellem kl.7.30 og 15.30, de dage hvor du ikke indgår i vagtordningerne
  • At passe morgentelefonen fra din privatadresse
  • Aktiv deltagelse og ansvar for personalemøder med dagplejerne
  • Deltagelse i Dialogboxmøder for konsulenterne
  • Et kompetent og spændende fagligt fællesskab

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet i 0-3 års området – og gerne med erfaring fra området
  • har en anerkendende og systemisk tilgang
  • er relations stærk og kan møde alle dine samarbejdspartnerne i øjenhøjde og alligevel har gennemslagskraft
  • har et godt overblik og kan stå fast under pres
  • har administrativ flair og interesse for IT
  • har et godt humør og lyst til at bidrage positivt til en organisation der er på vej ind i noget nyt
  • har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med voksenpædagogisk vejledning

Det er endvidere nødvendigt, at du er villig til at bruge egen bil. Der ydes statens højeste befordringstaks.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. februar 2023 og er på 30 timer.

Vil du vide mere,

så kontakt souschef Anette Nederby Friis på telefon 51 66 04 92 / mail Anette.Nederby.Friis@Holstebro.dk eller leder Ella Kragelund på telefon 21 99 12 01 / mail Ella.Kragelund@Holstebro.dk.

Ansøgningsfristen

7. december kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt den 13. december fra kl. 12.30.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattester som led i ansættelsen.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Deadline for ansøgning

07. december 2022 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up