Dagplejere til Holstebro Kommune

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger dagplejere i Holstebro kommune – i områderne:
Sevel/ Herrup, Mejrup, Mejdal, Tvis, Borbjerg Nr. Felding, Naur og hele Holstebro by

Er det mon lige dig vi står og mangler?

Vi kommer gerne og besøger dig og fortæller om jobbet som dagplejer, men du er også velkommen til at deltage i et af vores informationsmøder.

Som dagplejer vil du få et spændende job og en fleksibel arbejdsplads med skønne kollegaer, stor frihed og ansvar. Du og dine dagplejebørn, vil blive en del af et tæt kollegafællesskab i legestuegruppen, hvor I vil have mulighed for at mødes til fælles leg og aktivitet. Vi sørger naturligvis for, at du føler dig godt klædt på til opgaven som dagplejer, inden du starter op med børn.

Om dig kan vi sikkert sige, at du …

  • med glæde og gåpåmod kan drage omsorg for børnene hver dag
  • i samarbejde med konsulenten ønsker at skabe optimale læringsmiljøer, så børnene trives, udvikler sig og lærer så meget som muligt, så de har et godt liv, -nu og i fremtiden
  • kan se og imødekomme det enkelte barns behov og hele børnegruppen
  • har lyst til at samarbejde med forældre, om det bedste de har
  • kan planlægge en god arbejdsdag for dig selv
  • har mod og vilje til at arbejde med dig selv
  • er interesseret i at samarbejde
  • og din familie har lyst til, at du bruger jeres hjem som arbejdsplads

Kerneopgaven i Dagplejen er, at vi sammen med forældrene understøtter alle muligheder for, at børnene mestrer det liv de har.
– det gør vi ved, at den enkelte dagplejer, legestuegruppen og ledelsen individuelt og i fællesskab skaber gode læringsmiljøer, som understøtter hvert enkelt barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Med afsæt i værdierne nærvær, engagement og mangfoldighed skaber vi i fællesskab hverdagen i dagplejen; kan du se dig selv i disse værdier, så lad høre fra dig, - måske er det lige netop dig, vi søger og som kan være med til at spille dagplejen endnu bedre.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads som altid er i bevægelse, for at levere det bedst mulige til vores 0-2- årige børn.
  • Du vil få tilbudt kursus i De Utrolige År (DUÅ)
  • Personalemøder med fagligt indhold hvor du bl.a. vil lære at tilrettelægge børnenes dag, ud fra det Pædagogiske Grundlag og Den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom du vil lære at reflektere over din pædagogiske praksis.
  • Gode løn og arbejdsforhold
  • Fastansættelse på fuld tid

Krav til ansættelse

  • Godkendelse af hjemmet
  • Ren børneattest

Fanger dette din interesse, så sendt os en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om hvilke tanker du gør dig om jobbet som dagplejer.

Spørgsmål

Vil du vide mere må du meget gerne ringe til souschef Birgitte Kyed på telefon 96 11 51 42 eller dagplejeleder Ella Kragelund på telefon 96 11 51 41.

Eller kom og mød os til informationsmøder
  • onsdag den 18. maj i Sevel Hallen, Halalle 8 Vinderup fra kl. 17.00-18.00 eller
  • mandag den 23. maj på Holstebro bibliotek ”Cafe mellem linjerne” fra kl. 17.00-18.00.

Aflønning sker efter overenskomst mellem KL og FOA.

Frist

Vi skal have din ansøgning og relevante bilag senest den 6. juni 2022.

Ansættelsesdato efter aftale.

Samtalerne afholdes i uge 25 og inden da skal din bolig godkendes.


 

Deadline for ansøgning

06. juni 2022 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up