Finansøkonomstuderende med flair for økonomi til studiepraktik

Elevpladser og Studiepraktikpladser
  • Print
  • Forstør tekst
Finansøkonomstuderende med flair for økonomi til studiepraktik ved Holstebro Kommune
Holstebro Kommune stiller studiepraktikplads til rådighed for finansøkonomstuderende på Erhvervsakademi Midtvest.

Forventninger til dig

Du er fagligt velfunderet inden for analyse og økonomi og opsøgende i forhold til ny viden. Du arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for egen uddannelse. Du viser interesse for vores arbejdsområder og går aktivt ind i de opgaver og muligheder, du bliver stillet i din praktikperiode.
Du udviser høj grad af professionalisme og engagement samt respekterer kravene om fortrolighed, etik og de øvrige værdier i Holstebro Kommune.

Hvad kan du forvente af Holstebro Kommune

I Holstebro Kommune lægger vi stor vægt på at tage godt imod vores studerende. Du vil i praktikperioden opleve et velfungerende studiemiljø, hvor du bla. vil møde andre studerende til fælles introduktion og sparringsmøder, og I vil sammen få mulighed for at koble nyeste teorier og viden med praksis på en spændende arbejdsplads.

Vi er en organisation med mange faggrupper og samarbejdsflader.  Din studiepraktik-periode vil veksle mellem spændende opgaver inden for daglig drift og længerevarende ad hoc projekter og du vil få gode rammer for sparring i forbindelse med din udarbejdelse af eksamensprojekt.

Praktiske oplysninger

Studiepraktikken forløber i perioden 03.01.2022 – 25.03.2022 og udbydes i:
  • Holstebro Kommunes økonomiafdeling (regnskabsservice og budget)
Samtaler forventes afholdt i uge 25 og 26.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 31. maj 2021 kl. 8.00 via Holstebro Kommunes hjemmeside.

Du kan læse mere om Holstebro Kommunes visioner for uddannelsesområdet og det at være finansøkonomstuderende på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Deadline for ansøgning

31. maj 2021 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up