Genopslag – Koordinerende talehørekonsulent til Videncenter i Børn og Unge

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Talehørekonsulent med koordinerende funktioner søges til Videncentret i Børn og Unge

Videncentret i Børn og Unge i Holstebro Kommune søger en koordinerende talehørekonsulent fra 1. august 2022 eller snarest derefter.

Videncentret består af psykologer, talehørekonsulenter, inklusionsvejledere, ressourcepædagoger, ergoterapeut, læsekonsulent og administrative medarbejdere. Der er tale om en afdeling med ca. 45 medarbejdere.

Medarbejderne arbejder ud fra et systemisk anerkendende perspektiv, og det indebærer bl.a., at Videncentrets konsultative og udviklingsstøttende rolle vægtes højt. Videncentret er således udset, til at have en rolle, der rækker ud over det udredende sagsarbejde, til også at være medspiller i den pædagogiske verdens udvikling i en retning, hvor der er plads til alle børn.

Vi søger en koordinerende talehørekonsulent, der har mod på at bidrage til skabelsen af et center i kontinuerlig udvikling. Der søges en koordinerende talehørekonsulent med solid og bred faglig fundering, praksiserfaring og en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller Cand. Mag. i Audiologopædi.

Det forventes, at ca. 45% af din tid vil gå med koordinerende funktioner og 55% til tale-høre-arbejde.

De koordinerende funktioner er

  • koordinering og planlægning af det talehørepædagogiske arbejde.
  • pædagogisk udvikling på fagområdet.
  • at være talehørekonsulenternes formidler i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • at være opdateret i forhold til lovgivning og bekendtgørelser.
  • tæt samarbejde med ledelsen i udviklingen af Videncentret relateret til fagområdet.
  • deltagelse i regionale netværk.

Vi tilbyder

  • et job med udfordringer.
  • et godt arbejdsmiljø.
  • mulighed for at påvirke egen arbejdssituation.
  • selvstændigt arbejde med selvstændige beslutninger.
  • dygtige kolleger.

Som medarbejder ved Videncentret lægges der vægt på, at du

  • har et positivt livssyn og lyst til at arbejde med børn.
  • har kendskab til/interesse for folkeskolen og småbørnsområdet.
  • har erfaring, lyst og evne til at arbejde med ledelse.
  • er fleksibel og udviklingsorienteret.
  • prioriterer en tværfaglig indsats.
  • har humor.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos faggruppeleder Steen Frederiksen på telefon 96 11 52 61, talehørekonsulent Bettina Vejsgaard på telefon 96 11 52 65 eller leder af Videncentret i Børn og Unge Ditte Mazanti på telefon 22 12 64 33.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 17. august 2022 kl. 10.00, og samtaler afholdes tirsdag den 23. august 2022.

 

Deadline for ansøgning

17. august 2022 10:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up