Hjemmesygeplejersker til Holstebro Øst og Vinderup

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Søger du nye udfordringer, og vil du være en del af et team med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, sammenhold og daglige grin vægtes højt?

Så se her ...

Hjemmesygeplejen Øst søger tre sygeplejersker til faste stillinger med tiltrædelse den 1. september 2022.
Stillingerne er med lokation i Vinderup eller på Parkvej. Dog hjælper vi hinanden på tværs i hjemmesygeplejen i Holstebro kommune.
Der er en dag-/aftenvagtsstilling på 30 timer/ugentligt i Vinderup.
På Parkvej er der en aftenvagtsstilling på 28 timer/ugebtligt samt en dag-/nattevagtsstilling på 30 timer/ugentligt.
Alle stillinger er med weekendvagt hver 3.-4. uge.

Hos os bliver du en del af en fantastisk kollegaflok med plads til forskelligheder. Vi er fagligt stærke og engagerede, gode til at passe på hinanden og grine sammen. Som nyansat vil du  indgå i et individuelt udarbejdet introduktionsforløb, og sammen med dine kollegaer tilbydes du faglig vejledning og kollegial sparring i hverdagen. Desuden vil du blive tildelt en mentor, der er ekstra ansvarlig for at hjælpe dig godt på vej i dit nye job som hjemmesygeplejerske hos os.

I Vinderup er vi i gang med projekt ”Faste teams”, som er inspireret af den hollandske Buurtzorg-model.

Holstebro kommune ønsker at fremme borgerens mulighed for at leve et selvstændigt liv. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i borgeren og dennes netværk.
Som sygeplejerske hos os tilbydes du et spændende og udfordrende arbejde med masser af udviklingsmuligheder, stor selvstændighed, men også gode muligheder for faglig sparring i hverdagen. Du bliver en del af et tværfagligt arbejdsmiljø med meget afvekslende arbejdsdage indeholdende kompleks sygepleje med et godt samspil mellem generalist- og specialistfunktioner. Som hjemmesygeplejerske er det dig, der sikrer det gode samarbejde mellem borgere, pårørende og kollegaer samt sørger for, at det sygeplejefaglige niveau er i top. Du er selvvisiterende, hvilket betyder, at du vurderer, hvad borgeren har behov for, hvorfor din kliniske vurdering og beslutningstagen er helt central i planlægningen af borgerens forløb. Du vil indgå i et team med fagligt ansvar, og du skal bruge hele din faglighed i dine daglige opgaver.

Vi yder sygepleje til borgere i eget hjem i et tværfagligt samarbejde med hjemmeplejen, terapeuter og læger.

Vi arbejder blandt andet med følgende indsatsområder

  • Sygeplejefaglig udvikling med udgangspunkt i aktuelle borgersager
  • Fokus på palliativ pleje af såvel maligne som nonmaligne kroniske sygdomme
  • Tværfaglige borgerkonferencer og planlægning af plejen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger

om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
  • teamleder i Øst, Katrine Riis Kibsgaard, telefon 21 72 09 80,
  • TR i Vinderup og FTR, Kirsten Olesen, telefon 50 98 90 89, eller
  • TR på Parkvej, Caroline Langer, telefon 40 85 41 53.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 3. juli kl. 23.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i Vinderup den 5. juli over middag og afholdt på Parkvej torsdag den 7. juli om formiddagen.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.

Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside – www.holstebro.dk


 

Deadline for ansøgning

03. juli 2022 23:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up