Konsulent til udvikling af ledelsesinformation

Økonomi
  • Print
  • Forstør tekst
Brænder du for at arbejde med store og komplekse datamængder, og synes du, det er spændende at visualisere og præsentere data på en overskuelig og brugervenlig måde er du lige den vi mangler.

Økonomi i Holstebro Kommune har netop gennemført en stor organisationsændring og er nu 40 ansatte ligeligt fordelt mellem Regnskabsservice og Budget.

Økonomi er en del af Holstebro Kommunes Stab, som understøtter byrådet og den samlede organisation med en kompetent, effektiv og sammenhængende opgaveløsning ved at servicere og stille viden til rådighed til alle dele og niveauer i organisationen. Vi driver og kvalificerer bl.a. udviklingstiltag, beslutningsgrundlag og tværgående indsatser i hele den kommunale organisation.

Økonomis fornemste opgave er at sikre, at budgetansvaret løftes på tværs af organisationen gennem budget, budgetopfølgning og regnskab.

Budget har det overordnede ansvar for kommunens budget og budgetopfølgning og leverer analyser og ledelsesinformation til hele organisationen. Vi anvender Targit som ledelsesinformationsplatform.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • Ansvar for kuberne på Økonomi- og Lønområdet, herunder sikring af datakvalitet og udvikling
  • Samarbejde med fagområderne om indhold
  • Udvikling af ledelsesinformation og implementering af datavisualisering (på tvær af områder)
  • Udvikling af platformen (nye kuber/datakilder)

Vi forventer, at du

  • har erfaring med BI-værktøjer
  • kan visualisere og præsentere data på en overskuelig måde
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk, tager ejerskab for opgaverne, men samtidig også bidrager til gruppesamarbejdet.
  • behersker Office pakken og har gode Excel færdigheder.
  • at du er nysgerrig og engageret i såvel egne som Økonomis samlede opgaveportefølje.

Vi kan tilbyde dig

  • at bidrage til at drive Holstebro Kommunes BI.
  • en attraktiv arbejdsplads og en spændende stilling med masser af udvikling.
  • en dynamisk og engageret afdeling der vidensdeler og samarbejder.
  • en afdeling med et godt socialt fællesskab og en stor arbejdsglæde.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er til besættelse senest med tiltrædelse 1. oktober 2021.
  • Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i NY Løn.
  • Du er meget velkommen til at kontakte leder af budget, Dennis Østerdal Nielsen på telefon 25 76 48 50, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
  • Stillingen søges elektronisk.
    Der er ansøgningsfrist den 13. august kl. 23:59.
  • Samtaler vil foregå 23. august.

Vi glæder os til at se din ansøgning!

Deadline for ansøgning

13. august 2021 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up