Lærer søges til afd. Storå - Specialkompetence Holstebro

Børn og Unge
Specialkompetence Holstebro søger til afdelingen på Storå 3 lærere til faste stillinger med start 1. august 2018.

Storåskolen er Holstebro Kommunes specialskoletilbud for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. I praksis fungerer skolen som regional specialskole, hvor vi med elever i målgruppen har et godt samarbejde med de omkringliggende kommuner.

Vi søger dygtige og engagerede lærere med bred specialpædagogisk indsigt og erfaring. Indikerer dine kompetencer, at du fortsætter karrieren hos os, skal du ikke tøve med at søge. Vi er fleksible, men søger specifikt:

Særligt søger vi en lærer til vores indskolingsafdeling (yngste). Her tager hverdagen udgangspunkt i skolefagene, kommunikation og bevægelse. Der er endvidere stort fokus på det fagområde, vi kalder ”livsduelighed”.

Til vores udskolingsafdeling mangler vi en lærer, der har mod på at indgå i en hverdag med vores ældste elever. Fagligt skal vi have dækket drengeidræt, svømning, dansk, understøttende kommunikation.

For stillingerne gælder endvidere, at flair for IT vil være et stort plus.

Vi lægger vægt på, at ansøgeren har indlevelsesevne og evne til at omsætte og formidle ideer i hverdagen, herunder at kunne strukturere hverdagen ud fra børnenes behov og niveau.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang.

Vi forventer fleksibilitet og godt humør – og at man er indstillet på at arbejde tværfagligt med alle skolens faggrupper. Lærere arbejder sammen med pædagoger og terapeuter om at lave udviklende og inkluderende læringsmiljøer for alle vores elever.
Eksternt kan man forvente løbende samarbejde med forældre, familieafdelingen, PPR, UU, sundhedspleje, VISO, syns- og motorikkonsulenter og mange flere.

Skolen har eget SFH tilbud til eleverne.

Tiltrædelse 1/8-18
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist senest mandag den 4. juni kl. 08.00.
Der vil forventeligt være ansættelsessamtaler i uge 24.

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingerne kan ske ved henvendelse til skolens ledelsesteam telefon 9611 5330

Yderligere oplysninger www.storaaskolen.dk
 

Deadline for ansøgning

04. juni 2018 08:00


Ansøg stillingen her

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up