Omsorgsmedhjælper til en fast stilling på Saustrup, botilbud

Omsorgsmedhjælper til en fast stilling på Saustrup, botilbud

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Saustrup, botilbud søger en omsorgsmedhjælper til en fast stilling på 30 timer. Opstart den 1. august 2023

Saustrup ligger 12 km øst for Holstebro i landlige omgivelser. På Saustrup er der to bo-afdelinger Ny Saustrup og Gl. Saustrup, hvor der i alt er plads til 22 beboere.

Saustrup er et botilbud for beboere med varigt nedsat fysisk og psykisk
funktionsevner, målgruppen er karakteristisk ved et lavt kognitivt funktionsniveau. Der indgår personlig pleje. Borgerne skal støttes eller guides i forhold til diverse gøremål.

Stillingen indebærer skiftende dag- og aftenvagter, samt weekend arbejde. Du vil overtage et rul hvor du arbejder 5 weekender ud af 12 weekender.
Kerneopgaven i Center for Handicap er: ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery-baseret tilgang. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat og består af pædagoger, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælper og medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse.

Hvad forventer vi

  • du skal have et anerkendende menneskesyn og lyst til at rumme en meget bred borgergruppe
  • du skal varetage plejeopgaver med stor respekt for vores beboere
  • du skal kunne støtte borgerne så de har en forudsigelig hverdag
  • at du arbejder ud fra KRAP.

Vi tilbyder

  • en dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
  • team samarbejde og supervision
  • en høj grad af ansvar og medindflydelse
  • et hus med mange gode traditioner
  • KRAP kursus
  • Neuropædagogisk kursus

Løn

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte koordinator Mette Jacobsen på telefon 20 94 64 01 eller funktionsleder Anja Toftgaard på telefon 29 33 56 58, hvis du har spørgsmål. Tidsrum der kan ringes på er imellem kl. 8.00-10.00 og kl. 13.00-14.00

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 14. juni 2023 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. juni 2023.

Deadline for ansøgning

14. juni 2023 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up